Fræk fredag: VIDUNDERLIGE SKAM

Vidunderlige skam er en erotisk fortælling om et meget tabu-belagt emne; prostitution, men med baggrund i egne erfaringer fortæller forfatteren en historie om en kvinde, som selv har valgt branchen drevet af lyst og nysgerrighed. Fortællingen er meget anderledes end andre erotiske fortællinger. Vi følger Julie, som konstant søger seksuelle udfordringer og ønsker at flytte grænser, derfor vælger hun at blive prostitueret med sin mands fulde opbakning.

Jeg blev bestemt også udfordret af bogen, og den flyttede også på mine grænser, og selvom jeg finder en stor del af seancerne udenfor min rækkevidde, så var det et interessant indblik i en erotisk verden. Hovedperson Julie er hele tiden fuldstændig medbestemmende i det, hun bliver udsat for, og det pirrer hendes nysgerrighed. Netop dette aspekt er ekstremt vigtigt for mig, når jeg læser erotisk litteratur. Hvis jeg fornemmer, at handlingerne foregår mod en kvindes vilje, finder jeg det nærmere et overgreb og fuldstændigt frastødende.

Men Julie er med hele vejen og beskriver sin lyst og afhængighed så levende, at jeg kunne forstå hendes lyster, som nogle bestemt ville kategorisere som ekstreme. OG samtidig formår Rikke Grosell også at fortælle en kærlighedshistorie – men igen, en anderledes af slagsen.

Så hvis du er klar til at flytte grænser og lade dig udfordre i den erotiske litteratur, så er der her et rigtig godt bud på en bog, du bør læse.

vidunderligeskam

Rikke Andrup er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Andrup’s Bookshelf.

About Rikke Andrup

Gæsteblogger. Blogger til daglig på andrupsbookshelf.com


Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address