Vælg dit eget eventyr: En kvinde går ind på en bar

En kvinde går ind på en bar af Helena S. Paige udgivet ved Lindhardt og Ringhof.

I En kvinde går ind på en bar vælger du selv handlingen. Bogen starter i en bar, og herefter er det helt op til dig, hvordan natten skal ende. I løbet af bogen bliver du præsenteret for en række scenarier, som hver især kan føre til et helt specielt erotisk eventyr.

6a926f9914705779823b02c87bc536a8-1

En gang imellem kan vi alle sammen trænge til at komme ud og more os lidt – nogle oftere end andre. Personligt må jeg indrømme, at der er ekstremt langt imellem, at jeg selv gør det. Så derfor syntes jeg også, at det var rigtigt sjovt at komme ud i det vilde pulserende natteliv, specielt fordi jeg fik lov (til en vis grad) at bestemme, hvordan aftenen skulle forløbe – helt uden forpligtelse, regler, rammer eller ansvar. Det var ganske underholdende og slet ikke, hvad jeg havde forventet.

I det hele taget skiller bogen sig væsentligt ud fra sin genre. Først og fremmest fordi du netop selv kan træffe beslutninger om forløbet. Du springer rundt i handlingen, og her må jeg tilføje, at du enten skal du læse bogen på en e-reader, som er fremragende til denne type bog, eller også skal du bruge en god mængde bogmærker, så du kan holde styr på de forskellige vinkler. (Jeg er selvfølgelig typen, som efter at have truffet ét valg og gennemlæst dette, springer tilbage og læser alternativerne. Jeg skulle jo nødigt gå glip af en mulighed!) Desuden er bogen skrevet i du-form, og det gik virkelig tæt på, når der skulle træffes beslutninger. Beslutninger, som jeg nok aldrig ville træffe i det virkelige liv.

For det andet skiller bogen sig også ud fra den erotiske genre med sin humoristiske vinkel, som gør den sød og ukompliceret. Der bliver heller ikke overskredet nogle ekstreme grænser, og derfor bliver der også truffet et par valg for dig – om man så er tilfreds med det eller ej, er jo op til den enkelte…

Jeg syntes, at det var befriende at læse en erotisk fortælling, hvor der var plads til lidt sjov og ballade. Det var uden tvivl en overvældende række tilbud, som “jeg” fik i løbet af bare en enkelt aften – og sikkert også ret urealistisk, men det var ganske underholdende alligevel.

Sød og sjov underholdning, som blandt andet byder på en sushi-kok, en bodyguard, en millionær, en fotograf, en fotomodel, en jomfru, en bartender, en forfatter og en rock musiker… Der er nok at tage af…værsågo at vælge!

Rikke Andrup er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Andrup’s Bookshelf.

About Rikke Andrup

Gæsteblogger. Blogger til daglig på andrupsbookshelf.com


Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address