Ugens crush: At være en litterær skøge

andrup1

Først fejede Edward Cullen fra Twilight-bøgerne benene væk under mig. Han havde en blanding af jomfruelig uskyld, charme og spandevis af heroisk romantik, og han efterlod mig desperat og hungrende efter mere.

Så læste jeg Vampire Academy og kastede mig i armene på den russiske Dimitri Belikov, som rullede på R’erne, og som nådesløst og brutalt kastede mig i gulvet gang på gang. Han skulle dog aldrig være foreviget på det store lærred, hvor han fremstod pinagtigt og latterliggjort – så jeg forlod ham uden at se mig tilbage.

Til gengæld kunne jeg ikke få øjnene fra Jace Wayland fra The Mortal Instruments, som først tryllebandt mig med sin intensitet og siden hen med sin ranglede krop, de bløde, lyse lokker og ikke mindst de store, blå øjne. Igen svævede jeg på en lyserød sky, omend måske en anelse for lyserød.

Derefter var det ikke længere nok med sweet talk og heltegerninger. Der måtte stadig gerne være ’bid’ i det modsatte køn, men nu var det mænd, jeg havde brug for. Ikke længere de blødsødne unge fyre, som jeg inderst inde skammede mig over at hige efter (men trøstede mig med, at det jo kun var bøger!?). Nej, det måtte være nok – jeg var jo trods alt ikke teenager længere …

Og så fandt jeg ham … knap 2 meter høj, krævende og vant til at få sin vilje – med eller uden magt. Eric Northman fra True Blood-serien overtrådte de grænser, som de dydige forfattere så ihærdigt bevogtede. Han tog hvad han ville have – og han ville have det hele. Han var skamløs og skånede ikke min litterære uskyld, men førte mig ind i en helt ny verden. Ham forlod jeg først, da der gik lidt for meget husmor i ham …

Men udmattet og drænet for energi (og blod) kæmpede jeg mig videre på jagt efter et nyt eventyr. Og med ’blod på tanden’ vaklede jeg gennem universerne, indtil benene eksede under mig, og jeg faldt om i armene på Wrath fra Black Dagger Brotherhood. Selvom han var blind for omverdenen, var han ikke blind for vores kærlighed, som nåede uanede højder med ubegribelige følelser for den almindelige menneskelige race.

Tiden blev dog en anden, og jeg blev moden til mere. Et uanet behov lurede under overfladen, og jeg svælgede pludselig efter ’rigtige’ mænd. Slut med overnaturlige kræfter (selvom jeg til tider tænker, at de ’rigtige’ litterære mænds præstationer virkelig kræver et strejf, at det overnaturlige for at komme gennem blot en enkelt nat). Det startede med Mr. Grey …

Da et glimt af et gråt silkeslips kunne få mig til at sitre forventningsfuldt over hele kroppen, vidste jeg, at jeg var hårdt ramt. Selvom jeg var rystet, da Mr. Grey (Fifty Shades of Grey) første gang foldede sig ud i det røde smertens kammer, så var det ham, der vækkede min indre gudinde til live. Og hun har boltret sig lige siden …

Mr. Grey efterlod et gabende hul i min krop, og det blev Gideon Cross fra Crossfire-serien, der fik til opgave at udfylde det. Og hvor Grey hungrede efter min favn for at komme trygt igennem natten, måtte Gideon træde tilbage og søge tilflugt i sine egne mareridt uden min omsorg. Men netop hans svaghed fik mit hjerte til at bløde.

Det var dog kun lige indtil jeg mødes Gabe, Jace og Ash fra Breathless. De efterlod mig hver især åndeløs og forpustet, og jeg endte med at stavre rundt på ’bræk-et-ben/knus-en-ankel’-stilethæle omgivet af magt, testosteron og dominans.

Derefter blev det Damien Stark fra Stark-trilogien, og ham er jeg slet ikke færdig med endnu – eller for den sags skyld Leonardo fra Italienske nætter, som kunne noget de færrest har kunne gøre. Han forførte mig med erotiske – undskyld, jeg mener – eksotiske retter, men selvom jeg virkelig har forsøgt, kan jeg ikke helt finde samme passion i et granatæble, som han kan.

Og hvor efterlader det så mig nu? Ja, faktisk vil jeg i aften kaste mig i favnen på Dominic fra Spillet om Sirenen og lege en hidsig, temperamentsfuld rødtop, mens han får lov at være en sexet millionær, og så får vi at se, hvem der ender med at underkaste sig …

Jeg har vist taget ’Ugens crush’ meget bogstaveligt, for jeg kan ikke bare ’nøjes’ med et enkelt crush, men har næsten et nyt hver uge. Kald mig bare en litterær skøge …

Rikke Andrup er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Andrup’s Bookshelf.

About Rikke Andrup

Gæsteblogger. Blogger til daglig på andrupsbookshelf.com


2 svar til “Ugens crush: At være en litterær skøge”

  1. Louise Berthelsen siger:

    Hvor var det bare fedt at læse dit indslag – og skønt at vide at jeg ikke er den eneste, der har det på præcis samme måde med mine bøger og længslen efter et litterært crush! Jeg vil blive nødt til at følge din blog fremover :)

  2. Anja siger:

    hvor er jeg glad for at du er en skøge ;-) Nu har jeg trawlet dine crush igennem og bestilt en masse bøger på biblo! ;-)

Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address