Spot på en læser: Rikke Ella Andrup

lovebooks-fylder-2-a%cc%8ar

LOVEBOOKS fylder to år, og i den anledning har vi givet ordet til en række læsere. For LOVEBOOKS eksisterer ikke uden læserne – det er jer, vi laver bøger til og for, og der er jer, der giver projektet liv.

Kærlighedsbøger har i årevis været en overset genre, men LOVEBOOKS har gjort det til sin mission at italesætte kærlighedsbøgerne, som har så mange dedikere fans. Mød her en af dem.

 

Rikke Ella Andrup

rikke-andrup

Rikke Ella Andrup er 39 år og bor i Hjørring. Hun arbejder som kordegn, men bruger sin fritid på sin bogblog, hvor hun anmelder og anbefaler bøger i massevis. Hun er også foredragsholder og afholder mange bogcaféer og lignende på de danske biblioteker. Besøg hendes blog her.


Hvilken bog læser du lige nu – og kan du anbefale den? 
Arvingen af Simona Ahrnstedt, som helt klart kan anbefales. Det er en rigtig god kærlighedshistorie med nogle selvstændige karakterer. Der er god erotik, ikke for romantisk og en virkelig spændende og holdbar historie, som fortæller mig, at forfatteren er en kvinde med ben i næsen og har styr på sin research.

Hvilken kærlighedsfortælling har gjort størst indtryk på dig? Det er nok det værste spørgsmål jeg kan blive stillet. Der findes så mange fantastiske bøger derude, og hvis jeg fjerner ’de dårlige’, så har alle de gode jo hver deres fantastiske egenskaber og unikke historier. Jeg bliver forelsket hver gang.

MEN Læserene fra Broken Wheel anbefaler af Katarina Bivald er alligevel en helt unik historie, og hovedpersonens kærlighed til litteratur var så nærværende og genkendelig for mig, at jeg var fuldstændig solgt. 

Hvem er din fiktive drømmemand? Min fiktive drømmemand har disse kvaliteter;

  • Udødelig som Eric Northman fra True Blood
  • Stærk som Wrath fra Black Dagger Brotherhood
  • Smuk som Jace Wayland fra The Immortal Instruments
  • Kærlig som Edward Cullen fra Twilight-serien
  • Nærværende som Thibault fra Jeg er her stadig
  • Stædig som Dominic fra Spillet om sirenen
  • Sjov som Don Tillman fra Projekt Rosie
  • Dominerende som Christian Grey fra Fifty Shades of Grey
  • … og så taler han som Dimitri Belikov fra Vampires Academy

Kærlighedsromaner bliver ikke så ofte omtalt i de store medier – hvor finder du din inspiration henne? Jeg holder godt øje med de sociale medier, LOVEBOOKS, Goodreads, bestemte forlag som udgiver bøger i ’min’ genre og Plusbog – og så bruger jeg selvfølgelig alle de fantastiske bogbloggere der findes derude.

Hvem taler du med kærlighedsromaner om? Min læsepassion har smittet en del af på flere af mine veninder og vi kan drøfte dem i timevis. Jeg bruger egentligt ikke så meget at drøfte kærlighedsromaner online, men mest til at orientere mig.

Har LOVEBOOKS gjort en forskel for dig? LOVEBOOKS har gjort en enorm forskel for mig, netop fordi de koncentrerer sig om min genre og er rigtig gode til at provomere deres bøger. De laver uimodståelig reklame og teaser for kommende bøger og min nysgerrighed bliver vakt hver gang. Desuden er de også rigtig gode til at udvælge udenlandske bøger, så de rammer plet hver gang.

Hvad er det særlige ved kærlighedsromaner? En kærlighedsroman kan føre dig hele vejen igennem følelsesregisteret. Du kan få lov at grine, græde, føle sorg, svigt og afmagt – men du ender næsten altid ud med at føle kærlighed og føle dig elsket, hvis du har formået at leve dig helt i karakterens rolle. Kort sagt; en kærlighedsroman giver dig en feel-good oplevelse.

 



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address