Spot på en læser: Nina Sanderhoff

 

4

LOVEBOOKS fylder to år, og i den anledning har vi givet ordet til en række læsere. For LOVEBOOKS eksisterer ikke uden læserne – det er jer, vi laver bøger til og for, og der er jer, der giver projektet liv. Kærlighedsbøger har i årevis været en overset genre, men LOVEBOOKS har gjort det til sin mission at italesætte kærlighedsbøgerne, som har så mange dedikere fans. Mød her en af dem.

 

 

nina-sanderhoff

Nina Sanderhoff bor i Silkeborg, hvor hun arbejder som tekstforfatter. Hun er 28 år, og deler små glimt fra sin hverdag og boganbefalinger på sin Instagram-profil, som du kan besøge her.

Hvilken bog læser du lige nu – og kan du anbefale den? Jeg skal til at i gang med Lost Lake af Sarah Addison Allen, så jeg ved ikke om den er anbefalelsesværdig endnu, men det er hendes bog Garden Spells!

Hvilken kærlighedsfortælling har gjort størst indtryk på dig? Det er nok Stolthed og fordom af Jane Austen (hun kommer til at gå lidt igen her) – både fordi det var en ældre roman med en heltinde, der havde ben i næsten, og fordi den åbnede mig for resten af hendes forfatterskab.

Hvem er din yndlingsforfatter i romance-genren? Det skifter meget, og der er mange som er titlen værdig, men jeg vender altid tilbage til Meg Cabot, Sophie Kinsella og så Jane Austen!

Hvem er din fiktive drømmemand? Kaptajn Wentworth fra Jane Austens Persuasion (på dansk Kærlighed og Svaghed, Lydighed og Længsel eller Overtalelse), Scott fra Teen Idol af Meg Cabot, og så Diana Gabaldons dejlige skotte Jamie Fraser fra Outlander. 

Kærlighedsromaner bliver ikke så ofte omtalt i de store medier – hvor finder du din inspiration henne? Rigtig mange steder online: Tumblr, Instagram, Twitter og blogs. Og så naturligvis også ved at gå rundt og forelske mig i bøger i diverse boghandlere rundt omkring. 

Har LOVEBOOKS gjort en forskel for dig? Foruden at I har udgivet en masse lækre bøger, så har LOVEBOOKS være med til at bryde tabuet om at læse kærlighedsromaner – af en eller anden grund synes rigtig mange, at det er lidt pinligt at læse kærlighedsromaner, og at det er en ”fjollet” og useriøs genre, og jeg synes, det er rigtig dejligt, at der bliver gjort front mod den holdning, som jeg synes er helt hen i skoven. Derudover har jeres events været en rigtig god mulighed for at komme ud og møde ligesindede – Jane Austen te salonerne har både været hyggelige og lærerige (med Lise Lotte Frederiksens gode oplæg). Samtidig har det også været sjovt at være en del af en form for læsefællesskab – især under jeres read-alongs. 

Hvad er det særlige ved kærlighedsromaner? Kærlighedsromaner kan give en et smil på læben og en dejlig varm følelse indeni, som om alt nok skal blive okay. Man bliver hyllet ind i en lidt rosenrød verden, hvor alt for en stund er ligetil, og selvom historien har sine op- og nedture, har man altid et håb om happily ever after.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address