Sophie Kinsella og jeg

Det er i grunden en smule sjovt, at man kan have et forhold til mennesker, som man i princippet aldrig har mødt. Ja altså, nu kan jeg sige, at jeg har mødt Sophie Kinsella, men hvem siger, at jeg sådan rigtig kender hende? For det at give hånd og et rosende ord er jo bare en høflighed, der giver os et indblik i den andens facade. Det ydre. Men typisk ikke viser os den passionerede sjæl, der driver værket. Men alligevel løber jeg risikoen og skriver et indlæg om Sophia Kinsella’s og mit forhold. Et “envejs forhold” må jeg så nok tilføje, for det handler jo egentlig mest om, hvordan det har været at læse hendes værker, og hvad det har betydet for mig.

nenaogkinsella

Jeg ved, at der er flere derude, der kan fortælle dybe og følsomme historier om deres oplevelser med store værker, og hvordan det har haft en indflydelse på deres liv eller i hvert fald deres litterære udvikling, men det bliver ikke nødvendigvis den historie jeg vil fortælle. For jeg har læst stort set alt af Sophie Kinsella, og det har været en skøn oplevelse, men det hendes værker har gjort for mig handler nok mest om underholdning og smil. Men det skal man på ingen måde sætte lavere end noget andet i livet, for smil kan drive værket, ligeså stærkt som passion. Og de ægte smil kommer indefra – gør de ikke?!

Den første bog jeg læste af Sophie Kinsella, var den første bog i Shopaholic serien. Nu hvor jeg tjekker datoen for udgivelsen, så tror jeg, det passer meget godt med, at bøgerne havde været ude et par år, og at jeg startede, da Shopaholic og søster udkom i 2004. Det var på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde lagt min store læsepassion en smule på hylden til fordel for de teoretiske udfordringer på universitet, og derfor var Sophie Kinsellas bøger et frisk pust af nem og lækker læsning, der ikke krævede den store fordybelse, men var givende i en form af humor og romantik, som jeg på daværende tidspunkt søgte. Man kan sige, at vi var et godt match.

Efterfølgende har jeg læst hendes andre bøger, og har faktisk hendes bog Pige i tyverne på min top 10 liste over yndlingsbøger. Det er en skøn historie om det at finde kærligheden et sted, man ikke lige havde set den. Eller i hvert fald ikke lige på den måde man havde forventet. Og det er netop denne kreative kærlighedsvinkel, som Sophie Kinsella er så god til. Det er jo egentlig kærlighedshistorier, som man kender dem, om hvordan to tabte sjæle finder hinanden, men inden da skal igennem en række forhindringer og udfordringer, sammen og hver for sig. Men alligevel er Sophie Kinsellas bøger ikke helt den klassiske fortælling, for hun formår at være kreativ på en måde, der giver lyst til at læse alle hendes bøger, uden at man føler det er en gentagelse af sig selv.

Sophia Kinsella er uden tvivl en af de grunde til, at jeg holder så umådelig meget af chick-lit, og at jeg har valgt at acceptere, at det er ok at være glad for de søde og lyserøde historier. Det behøver ikke altsammen være klassisk litteratur med dybere mening. Og dybere mening er måske egentlig ikke at afvise i Sophie Kinsellas værker. Vi kan ofte genkende os selv i hendes karakterer, og i de dilemmaer personerne befinder sig i. Og hvem ved, måske man rent faktisk kan lære en ting eller to om sig selv. Det er jo op til den enkelte at lave sin fortolkning af det, der læses. Om ikke andet, så bliver jeg i hvert fald aldrig som Becky. Jeg kan jo se, hvor skørt det er at grave sig dybt ned i forbrugsgæld og at feje problemerne ned i kommodehylden. Det er da også en slags “lesson about life”.

Nena Funk Skov er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Nenaskov.



Et svar til “Sophie Kinsella og jeg”

  1. […] er bloggen der har fået mindre opmærksomhed. Derfor vil jeg her til aften istedet henvise til mit gæsteindlæg på LOVEBOOKS og ønske alle en rigtig dejlig søndag aften! […]

Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address