Den sødeste bog: Anna og det franske kys

Hvis jeg blev bedt om at beskrive Anna og det franske kys af Stephanie Perkins med ét ord, ville jeg nok vælge ordet ”sød”. Anna og det franske kys er en af de bøger, man læser hurtigt med et smil på læben, fordi sproget flyder let, historien harmonerer, Anna er relaterbar, og Paris er forførende. Heldigvis for mig behøver jeg ikke kun at beskrive Anna og det franske kys med et ord. Hvilket er meget godt, fordi

  1. Jeg ikke altid er lige god til at fatte mig i korthed, og
  2. fordi det giver mig mere rum til at fortælle, hvorfor jeg synes, Anna og det franske kys er en sød og særdeles læseværdig bog.
Sådan så det ud hjemme hos mig, da jeg drømte mig til Paris på en aprildag.

Sådan så det ud hjemme hos mig, da jeg drømte mig til Paris på en aprildag.

Der er sikkert mange, der kan skrive sidevis om Étienne St. Clair, og den søde romance i Anna og det franske kys, men det var faktisk ikke kun det, der fik mig til at falde for bogen. Jeg er glad for, at Anna ikke er perfekt, men at man som læser kan forstå, hvorfor hun gør, som hun gør, selvom man måske ikke er enig. Det kan godt ske, at man til tider ryster på hovedet af Anna, men man er stadig på hendes side.

Annas rejse i Anna og det franske kys handler om mere end Paris og ungdommelig forelskelse. For at tage fat i et måske lidt gammelt udtryk er der tale om en dannelsesrejse, en ”rejse foretaget af et ungt menneske med henblik på uddannelse og personlig udvikling”.
For ja, Paris er en fantastisk by, og ja Étienne St. Clair og Annas venskab og blomstrende forhold får smilet frem, men, det jeg holdt mest af var Annas udvikling gennem bogen. Hun lærer at stå på egne ben, hun begår fejl, men hun lærer af dem, ligesom hun lærer at se tingene fra andres synsvinkel og sætte sig i deres sted. Tingene er nemlig ikke sort/hvide, og der er ikke altid en, der har ret og en, der tager fejl, og sommetider kan man såre folk ved at gøre det, som er rigtigt for en selv.

Jeg nød at følge Annas dannelsesrejse, og siderne var hurtigt læst – før jeg vidste af det, var rejsen slut. Jeg startede med at beskrive bogen som værende sød, og den er virkelig sød. Det er en bog, man læser med et smil på læben, og ligger fra sig som en god ven, og derfor glæder jeg mig til at læse flere af Stephanie Perkins bøger.

Anna og det franske kys er sådan en bog, man har lyst til at finde frem på en grå, dansk, regnvejrsdag, så man kan drømme sig til Paris’ gader og tage del i en fin historie om at finde kærligheden, stå på egne ben og lære at sætte sig i andres sted.

Nina Sanderhoff Hansen er gæsteblogger på LOVEBOOKS.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address