Mød Anna og Lola på YouTube

Anna og det franske kys har allerede taget læserne med storm. Internettet er fyldt med jublende boganmeldere på SAXO, Mofibo, blogs – og nu også på YouTube. I Danmark er der nemlig en masse YouTubers, der ugentligt uploader videoblogs om deres liv og hverdag, frisureguides, anbefalinger og også bøger. Derfor kan du finde boganmeldelser af Anna og det franske kys og Lola og naboens søn i videoform på YouTube og høre, hvad andre læsere synes om bogen.

Vi har tidligere delt de første videoanmeldelser af Anna og det franske kys med jer her og siden da er der dukket lidt flere op. Se med her for at finde ud af, hvad Sofie Simone synes om Anna og det franske kys, og hvad Mathilde mener om Lola og naboens søn. Begge piger afholder desuden også konkurrencer, hvor du kan vinde et eksemplar af bogen, de anmelder.

“Wow, en god bog” siger YouTuberen Sofie Simone i sin video om Anna og det franske kys. Hun giver bogen fem stjerner og anbefaler den blandt andet til piger, der skal starte på efterskole efter ferien, fordi de vil kunne relatere til Annas liv på den parisiske kostskole langt væk hjemmefra. Find Sofie Simones YouTube-kanal her.

 “Fyrene i de her bøger er så drømmende og så fantastiske …” siger Mathilde om Lola og naboens søn og fortsætter: “Man får virkelig bare den der forelskede fornemmelse, når man læser de her bøger.” Mathilde synes, at Lola og naboens søn er mindst lige så god som dens forgænger og anbefaler den som den perfekte sommerbog. Find Mathilde Meiers YouTube-kanal her.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address