Mine litterære heltinder

Ligesom der er nogle bøger, som altid vil have en speciel plads i en bogelskers hjerte, så er der personer fra bøger, der betyder noget særligt. Her er tre af de litterære heltinder, som har en speciel plads i mit hjerte:

  1. Laura Ingalls (Wilder)
  2. Hermione Granger
  3. Elizabeth Bennet

Laura Ingalls var den første af de tre, jeg mødte. Laura var mange af de ting, jeg som barn ikke var, men derimod blot ønskede at være. Laura var frisk, eventyrlysten, og hun handlede mere, end hun tænkte – eller i alt fald før hun tænkte. Laura har et stort hjerte og forsvarer alt, hvad hun har kært. Jeg minder nok mere om Lauras søster Mary, og sommetider tænker jeg mere over ting, end godt er. Nogle af de egenskaber jeg beundrede mest ved Laura, var også ofte dem, der fik hende i problemer. Men alle kender vel følelsen af ikke at have fået sagt det, man ville i øjeblikket eller at finde det perfekte comeback flere timer senere. Den slags skete aldrig for Laura – hun havde altid noget at sige, uanset om det var korrekt eller ej. Og ved at følge hende, turde jeg selv at sige mere. For det at følge en karakter med ben i næsen, giver måske lidt ben i næsen som følger.

Som mange andre hoppede jeg på Harry Potter toget som 11-årig. Og nej, jeg er aldrig kommet af, og det sker nok heller ikke. Hermione Granger gik op i at være god i skolen (hvilket Laura for den sags skyld også gjorde), hun lavede lektier og fik gode karakterer samtidig med, at hun holdte Harry og Ron i ørerne. Hermione blev accepteret for den hun var, og på ingen måde gjort dummere for at passe ind. Det er et stærkt signal at sende piger, der er på vej ind i puberteten – at man kan være sig selv, både stærk og følsom og blive accepteret på lige fod med drengene. Hermione gik ikke på kompromis for at passe ind, og selvom det krævede et møde med en bjergtrold, blev hun accepteret for den, hun var. Hermione var på lige fod med drengene, nogle gange dårligere og andre gange bedre – men hendes køn betød ikke noget i den ligning.

Elizabeth Bennet er også en heltinde med ben i næsen. Hun går ikke på kompromis med sig selv og står ved sine holdninger – indtil de er passende modbevist selvfølgelig *host* Wickham *host*. Elizabeth Bennet kom ind i mit liv senere end Laura og Hermione, som jeg havde mødt i min barndom. Jeg vil tro, jeg først rigtig stiftede bekendtskab med Stolthed og Fordom i gymnasiet. For mig er Elizabeth er noget specielt. Alle elsker hende, og hvem ville ikke have bare lidt af hendes gejst? Udover at være endnu en heltinde med ben i næsten, der står inde for hvem hun er, så var hun også min introduktion til Jane Austens forfatterskab, og det betyder også en del.

Hvilke heltinder fra bøger så I op til, da I var yngre? Og hvem ser I op til nu?



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address