Mine anbefalinger til sød sommerlæsning

49250C58-419B-42FE-83C5-C53D5CDB56E2

Nu hvor de første rigtige sommerdage har ramt Danmark, og vi alle sammen går og venter på, at ferien starter, er tiden inde til at finde hængekøjen frem, og indtage den med bøger, der oser af kærlighed og skøn underholdning. Jeg har derfor lavet en liste over mine yndlings søde og varme bøger, som jeg selv vil tage med under armen ud i haven eller pakke i kufferten til sydens sol.

Lola og naboens søn lovebooks stephanie perkins Anna og det franske kys stephanie perkins lovebooks

Det er oplagt at fremhæve de to bøger, jeg har læst for nylig – nemlig Anna og det franske kys samt Lola og naboens søn som begge er skrevet af Stephanie Perkins. De to bøger er indbegrebet af sommerferielæsning. Med deres sødme, varme og humor vil de tryllebinde ethvert hjerte. Det eneste minus er bøgernes evne til at stjæle en hel eftermiddag, fordi man simpelthen ikke kan lægge dem fra sig igen! 
 
Et andet godt eksempel på en sommerflirt er Læserne i Broken Wheel anbefaler af Katarina Bivald. En bog som jeg selv stiftede bekendtskab med for første gang sidste sommer, og som fyldte mit læserhjerte med begejstring. Bogen indeholder både en smuk kærlighedshistorie og en kærlighedserklæring til det, vi læser elsker allermest – kærlighed til bøger. Det er den ultimative læseoplevelse, hvis du spørger mig. 
Til dem der godt kan lide at rejse tilbage i tiden og besøge fortidens England, er Jane Austen altid det rigtige valg. Kærlighed, intriger, spænding, fortvivlelse og mystik pakket ind i et virvar af ord og vendinger, er en sommergave, jeg selv glæder mig til at åbne. Især Jane Austen er også velegnet til en genlæsning, hvor man kan være heldig at opdage endnu flere skønne facetter i hendes romaner.
 
Og så er der den skønne skønne Bridget Jones. Hende vi alle har heppet på og skældt ud i løbet af søgen efter kærligheden. I den seneste udgivelse Bridget Jones: Vild med ham imødegår Bridget hendes hidtil største udfordring, og bogen fremkalder både tårer og grin. Den humoristiske og rørende fortælling om, hvor svært det kan være, blot at holde fast i den man er, er et godt bud på, hvad en sommerbog kunne være. 
twilight trueblood
 
Til sidst vil jeg ikke undvære de bøger, der trods deres kærlighedsbudskab også indeholder mystik og spænding i form af vampyrer og et fantasyunivers. Både True Blood-serien og Twillight-serien er med svimlende kærlighedshistorier også et bud på god sommerferielæsning. Om ikke andet er begge bøger også fyldt med fantastiske mænd!
 
Min egen sommerferieliste er fyldt med kærlighedsbøger, og skønt jeg allerede har læst alle overstående forslag, så kan jeg på ingen måde udelukke, at en enkelt eller flere sniger sig ind til både genlæsning og fornøjelse. For mig er en god kærlighedshistorie en historie, der kan holde til at blive oplevet flere gange, og en historie hvor kærligheden bliver siddende i mig som solens varme stråler efter en varm sommerdag.
 
Rigtig god sommerferie til jer alle!

Nena Funk Skov er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Nenaskov.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address