Mandarintærte á la Lola

“Jeg fylder hans mobil med sms’er om Norah, der pakker sine kasser om, om Andys sæsonbestemte klementintærte, om at jeg ved et uheld har efterladt min matematikbog i mit skab på skolen.” – Lola og naboens søn af Stephanie Perkins

Hvis der er en spise, der passer til Lola og naboens søn, så må det være tærte! Tærte i alle afskygninger. Inspireret af bogen og Lolas tærtebagende far, har jeg trukket i det metaforiske forklæde og bagt denne tærte. Jeg har valgt at lave en mandarintærte af to grunde. I bogen laver Andy en klementintærte, så jeg er lidt i nabolaget, og så er det lidt nemmere at bruge mandariner fra dåse. Derudover tænker jeg at farven kommer til at stå godt til bogen! (Var der nogen, der sagde Instagram?)

Min opskrift på mandarintærte á la Lola

L1

Mørdej:
300g hvedemel
100g flormelis
150g blødt smør
1 æg

Smuldr mel, flormelis og smør sammen til det har en konsistens som revet ost. Saml det hurtigt med ægget og pas på, du ikke ælter i for lang tid. Mørdejen kan også fryses, så du kan lave den i god tid, hvis det passer dig bedst.

L3L4

Fyld:
3 små dåser mandarin (ca. 525 g frugt)
1-2 spsk. citronsaft
2 spsk. rørsukker
1 tsk. kanel
1 tsk. muskatnød
Mel

Sigt væden fra mandarinbådene, tilsæt herefter de resterende ingredienser og bland godt. Mængden af mel kommer an på hvor vådt dit fyld er (jeg skulle selv bruge 4 spsk.), det skal gerne føles mere klistret end vådt.

Rul mørdejen ud og læg den i din tærteform og fyld den godt op med mandarinfyldet. Hvis du har overskydende mørdej, kan det fint bruges til at dekorere tærten. Jeg har selv brugt en småkageudstikker til at små stjerner, der dekorerer min tærte.

Tærten skal have 25-35 minutter i ovnen ved 190º varmluft.

 

L2

Og voilá! Et stk. mandarintærte er færdig og klar til at spise. Jeg vil anbefale at have en smule creme fraiche ved siden af – og så en god bog ❤

 

 

Nina Sanderhoff Hansen er gæsteblogger på LOVEBOOKS.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address