Mænd der skal låses op

Da LOVEBOOKS i marts afholdte en skøn Jane Austen-salon hos Perch’s Tea Room, fortalte Jane Austen-kenderen Lise Lotte Frederiksen om Jane Austens romaner og mændene i dem. Under sit foredrag sagde Lise Lotte også, at Jane Austens helte er den slags mænd, der skal låses op med en nøgle. Det fik mig til at tænke. Lise Lotte Frederiksen beskrev den typiske Austen mand som indadvendt, og derfor skal er det heltindens opgave at finde den helt rigtige nøgle for at komme ind til ham – eller måske kræver det den rette kvinde for at helten overhovedet kan låses op. Det giver fin mening, og jeg er meget enig.

Mr. Darcy stolthed og fordom_ LOVEBOOKS

Stolthed og Fordom virker Mr. Darcys brev, hvori han forklarer sig overfor Elizabeth og læseren, som en del af den nøgle, Elizabeth og læseren har brug for at forstå ham. Heltene vi alle sukker efter, og som heltinderne ender med, er oftest af den afstøbning, Lise Lotte Frederiksen nævnte. De er indadvendte og tillukkede, hvilket skaber spænding for både heltinden og læseren.

Som læsere er vi, ligesom de kvindelige hovedpersoner, draget af den inadvendte mands mystik. De ”gode” mænd hos Austen er de stærke, stille typer, hvorimod de mænd der fører os bag lyset, og som skuffer os og heltinderne på stribe, er udadvendte – Mr. Wickham i Stolthed og Fordom, John Willoughby i Fornuft og Følelse og Frank Churchill i Emma.

pige i tyverne sophie kinsella lovebooksMange af de nutidige helte er af samme afstøbning som Austens. Vi læser stadig om kvinders søgen efter den rette nøgle. Mange af mændene i nutidsromanerne er nemlig også af den slags, der skal låses op. Tag bare Sophie Kinsellas mænd som et eksempel: Luke Brandon fra Shophaholic-serien som Becky ikke helt ved, hvor hun har, Ed fra Pige i tyverne er den sexede amerikanske mand, der modvilligt tager del i Laras eventyr, Jon fra Hvem er jeg? som Lexi slet ikke kan aflæse, Nathaniel fra Hushjælp søges som er en havemand, der modvilligt fanger Samanthas opmærksomhed, og Jack fra Mine hemmeligheder som kender alle Emmas hemmeligheder men ikke selv er villig til at dele sine egne.

Leder vi i virkeligheden stadig efter en mand, der skal låses op, eller som den rette kvinde kan åbne op for?

Tja … Hvem ved? Jeg synes i hvert fald, det er svært at svare på. Hvad tror I?

Nina Sanderhoff Hansen er gæsteblogger på LOVEBOOKS.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address