Månedens tilbud: BRYLLUPSNATTEN af Sophie Kinsella

Sophie Kinsella er dronningen af chick-lit, og hendes romaner er altid søde, sjove, rørende og underholdende. Sophie Kinsella er særligt kendt for sin Shopaholic-serie om den naive, uheldige og dankortsbrændende Becky Bloomwood, der altid kommer galt af sted på sine shoppeture. Det 7. bind i serien Shopaholic stiler mod stjernerne udkom i november, og til august udgiver Sophie Kinsella sin første ungdomsroman Audreys verden.

Kinsellas romaner er ægte tidsrøvere. Chick-lit er altid perfekt læsestof til en gråvejrsdag i sofaen eller en dasedag ved stranden, for siderne vender næsten sig selv. Og derfor er vi stolte af at kunne præsentere Bryllupsnatten som månedens bog i juli. I samarbejde med Liveboox tilbyder vi 50% rabat på den skønne bog. Find tilbuddet på Liveboox her.

 

tilbud_lovebooks_bryllypsnatten_kinsella

Bryllupsnatten foregår i et ægte, græsk ferieparadis. Lottie har planlagt en romantisk bryllupsrejse sammen med sin første store kærlighed. Hvad skulle dog kunne gå galt?

Lottie vil bare så gerne giftes. Hun er sikker på, at kæresten Richard har tænkt sig at fri, men hun bliver desværre slemt skuffet. Da hun en dag opsøges af sin gamle ungdomsforelskelse Ben, bliver hun overvældet af minderne og gamle følelser og ender med at tage en drastisk beslutning. De gifter sig og flyver straks af sted på bryllupsrejse til den græske ø, hvor de mødtes femten år tidligere. De glæder sig til bryllupsnatten. Alt bliver perfekt. Tror de.

Fliss står midt i en svær skilsmisse, og derfor kommer nyheden om lillesøsterens spontane bryllup som et stort chok. Hun er opsat på at gøre alt, hvad der står i hendes magt, for at stoppe parret. Hun vil få dem til at indse, at ægteskabet er en stor fejltagelse og beslutter at rejse i hælene på dem til Grækenland. Men hun havde ikke lige forudset, at det ville blive med sin søn, Bens forretningspartner og Richard på slæb.

Det bliver bestemt mindeværdigt, men ikke lige som Lottie havde drømt om …

Er du vild med Sophie Kinsella? Husk at du kan hente Shopaholic på bryllupsrejse som gratis e-bogsnovelle. Læs mere her.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address