LOVEBOOKS’ julegaveguide

Julen nærmer sig med hastige skridt. Har du fået styr på, hvilke gaveønsker der skal på din ønskeliste, og ved du, hvad bedsteveninden, din mor eller din søster skal have?

Vi har samlet 8 skønne bud på firkantede pakker, der uden tvivl vil bringe lykke og julelys i modtagerens øjne. For bøger er de bedste gaver at give og modtage – de indeholder flere timers underholdning, nye verdener og nye venner. Og hvis man er rigtig heldig, indeholder de også nye forelskelser. For hvem elsker ikke at forelske sig i en sød bog i ny og næ?

Den om kærlighed i Paris

9788711451915

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins er en romantisk YA-roman om den unge Anna, der mod sin vilje bliver sendt på kostskole i Paris. Anna taler ikke et ord fransk, men alligevel får hun hurtigt nye venner og særligt den smukke fyr Étienne fanger hendes opmærksomhed. Desværre er Étienne allerede optaget – og det er Anna egentligt også. Men meget kan ændre sig på et år i Paris – og i lysets by kan alting ske.

Anna og det franske kys er en sød, sjov og vildt romantisk bog om den første forelskelse, om Paris og om vedvarende venskaber.

Læs mere og køb bogen her.


Den sjove YA-roman

9788711455432

Sophie Kinsella, som er kendt for chick lit-serien om den uforbederlige shopaholic Rebecca Bloomwood, har skrevet en cool og romantisk ungdomsbog. Audreys verden handler om den 14-årige Audrey, der har det svært. Audrey har haft et slags nervøst sammenbrud og gemmer sig nu hjemme hos sine forældre, hvor hun filmer alt, hvad der foregår omkring hende.

Audreys verden er en sød og charmerende historie om en pige, der gradvist får det bedre og genvinder troen på sig selv. Og på verden. Gennem sjove og hjertevarmende episoder skildrer Sophie Kinsella, hvordan det er at være ung, være forelsket og leve et lidt usædvanligt liv.

Læs mere og køb bogen her.


Den perfekte feel-good roman

9788711374542

Bridget Jones er ikonisk. Både i film- og i bogform. I 2001 spillede Renée Zellweger sig ind i alles hjerter som den skøre og klodsede Bridget Jones, imens Hugh Grant og Colin Firth vandt kvindehjerte i rollerne som Daniel Cleaver og Mark Darcy. Bogen bag filmen er mindst ligeså skøn og den perfekte mirakelkur mod forkølelse og mandagsblues.

Enhver kvinde vil kunne genkende lidt af sig selv i den kære Bridget Jones, der laver blå suppe, stryger sit hår og forelsker sig i den helt forkerte mand på det helt forkerte tidspunkt. Det er god og underholdende læsning – både til veninde, din mor og dig selv.

Læs mere og køb bogen her.


Den sjove

sodesynder

Søde synder er for dig, der har læst Bridget Jones’ dagbog og leder efter noget lige så sjovt, sødt og letlæseligt.

Søde synder handler om Maya Francetti, der ejer en hyggelig café, og som en dag bliver meldt på et flirtekursus for singler af sine veninder. Kurset bliver en sjov, skør og romantisk oplevelse for Maya, der i bedste Bridget Jones-stil jonglerer sig igennem tilværelsen.

Læs mere og køb bogen her.


Den klassiske

9788711449608

Stolthed og fordom er en klassisk kærlighedsroman, der hører hjemme på enhver bogreol. Især i denne smukke hardbackudgave der er lige så tidløs som den historie, den indeholder.

Bogen er en af de største kærlighedsfortællinger nogensinde og beskriver en romance mellem to modsætninger, der mødes. Mr. Darcy er en stolt rigmand, og Elizabeth Bennet er en egenrådig ung kvinde, der bliver nødt til at sikre sin fremtid gennem et fordelagtigt ægteskab. Da Elizabeth Bennet møder Mr. Darcy, kan hun ikke udstå ham. Men der er ikke langt fra had til kærlighed …

Læs mere og køb bogen her.


Den rørende

9788711454510

Danielle Steel er dronningen af kærlighedsromaner, og fans af hendes bøger ved altid, hvad de kan forvente at få. Hun skriver nemlig smukke fortællinger fyldt med drama, konflikter og ægte romantik. Pegasus er ingen undtagelse.

Pegasus er en dramatisk og rørende beretning om to venner, der skilles under Anden Verdenskrig. Nicholas og hans sønner flygter til Amerika og arbejder i et cirkus, imens vennen Alex og hans to døtre står overfor en stigende fare i Europa. Tragedien rammer på begge sider af Atlanterhavet, og nu hviler begge familiers lykke i hænderne på skæbnen …

Læs mere og køb bogen her.


Den frække

9788711462836

Maya Banks er kendt og elsket for sine erotiske romaner, og Pas på mig er hendes nyeste roman på dansk. Bogen er en romantisk thriller, der både kan få sin læser til at sukke af fryd og bide negle af frygt. Maya Banks forstår nemlig om nogen at blande det spændende med det romantiske.

I Pas på mig bliver Caleb Devereauxs lillesøster bliver kidnappet. I sin desperation opsøger Caleb en smuk kvinde, der kan se de ting, der er usynlige for andre. Ramie sætter sit liv på spil for at redde Calebs søster – og et hæsblæsende, erotisk og farligt eventyr begynder …

Læs mere og køb bogen her.


Den paranormale

9788711499252

Alle kender Twilight-bøgerne. Alle har hørt om dem. Og langt de fleste har læst og elsket dem. Stephenie Meyers romantiske vampyrfortælling tog verden med storm i 2007 og kan regnes for moderne klassikere. Det er paranormal romance, når det er bedst. Og nu er Stephenie Meyer vendt tilbage med nyt fra Forks.

I år har Twilight-serien 10-års jubilæum, og derfor har Forlaget Carlsen udgivet en smuk 2-i-1 udgave på over 1000 sider. Bogen indeholder både Tusmørke, som er den første bog i serien, men den indeholder også Stephenie Meyers overraskende gendigtning Liv og død, hvor hovedpersonernes køn er byttet om, og kærlighedsfortællingen fortælles fra en teenage-drengs synsvinkel. Det er et must-have og et must-read for enhver Twilight-fan. For hvem vil ikke vende tilbage til Forks?

Læs mere og køb bogen her.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address