Fuldt hus til LOVEBOOKS’ Jane Austen-salon

Litteraturfestivalen KBH LÆSER er i fuld gang, og i år er temaet for festivalen kærlighed. LOVEBOOKS var i går med til at fejre kærligheden med en Jane Austen-salon på Perch’s Tea Room, hvor lektor og Jane Austen-kender Lise Lotte Frederiksen fortalte om Jane Austens liv og romaner, imens 50 opmærksomme lyttere nød te og scones.

Arrangementet markerede afslutningen på vores read-along af Jane Austens Emma, som vi har læst i fællesskab med andre læsere via hashtagget #KbhLæserAusten på Instagram.

/Users/rikke/Pictures/iPhoto Library/Originals/2015/02:03:2015_2/IMG_7600.JPG /Users/rikke/Pictures/iPhoto Library/Originals/2015/02:03:2015_2/IMG_7601.JPG /Users/rikke/Pictures/iPhoto Library/Originals/2015/02:03:2015_2/IMG_7614.JPG /Users/rikke/Pictures/iPhoto Library/Originals/2015/02:03:2015_2/IMG_7626.JPG IMG_7614

Mandag eftermiddag blev således en eftermiddag i kærlighedens tegn, som startede med en lang kø af begejstrede Jane Austen-fans, der ventede på at blive lukket ind i den hyggelige tesalon. Billetterne til arrangementet var hurtigt blevet udsolgt, og ikke en eneste meldte afbud. Jane Austen er en forfatter, hvis romaner er elskede over hele verden – selv 200 år efter deres udgivelse.

På LOVEBOOKS-redaktionen er vi store fans af Jane Austens romaner, og vi nød at møde flere læsere, der deler vores begejstring. Den stemningsfulde tesalon gav hurtigt genlyd af begejstret snak, latter og klirrende tekopper, og da Lise Lotte Frederiksen begyndte sit foredrag, var det 50 opmærksomme lyttere, der sad og nikkede med.

Lise Lotte Frederiksen delte gavmildt ud af sin viden om Jane Austens liv og skriveproces. Hun fortalte om Jane Austens anonymitet, Jane Austens bekymringer for Emma Woodhouse, hovedpersonen i romanen Emma, og hun forklarede livligt, hvordan te i Jane Austens tid var en uhørt luksus, der blev benyttet som medicin, og som omhyggeligt blev låst inde i et skab i sikkerhed fra børnefingre.

Foredraget sluttede med en oplæsning af bryllupsscenen fra Emma – en scene som alle, der har deltaget i vores read-along i denne måned, vil nikke genkendende til – og et par ord om Jane Austens ikoniske drømmemænd, som alle kvinder sukker så inderligt over.

LOVEBOOKS-redaktionen er ivrige tedrikkere og store beundrere af Jane Austens romaner. Fotograf: Andreas Bach.

Arrangementet blev mødt med stor begejstring, og det var en flok glade Jane Austen-fans, der begav sig af sted, da aftenen sluttede, og klokken blev mange. “Det er bare det fineste event nogensinde” sagde deltageren Anne Nikoline Maarup Rasmussen og fortsatte: “Jeg har siddet ved bord med nogen, som jeg slet ikke kendte, men vi har bare siddet og snakket om Jane Austen.”

Her på LOVEBOOKS-redaktionen er vi meget glade for den store opbakning, arrangementet har modtaget. For der findes næppe noget bedre end at mødes med andre læseheste og diskutere de kærlighedsbøger, som vi alle elsker. Vi håber, at vi kan gentage succesen en anden gang.

Jane Austen Salon Kbh Læser Perch's Lovebooks

Perch’s Tea Room er et sted med en stemning, der er Jane Austen værdig. Fotograf: Andreas Bach.

Jane Austen Salon Kbh Læser Perch's Lovebooks

Foredragsholder og Jane Austen-kender Lise Lotte Frederiksen. Fotograf: Andreas Bach.

Jane Austen Salon Kbh Læser Perch's Lovebooks

Bøgerne det hele handlede om: Stolthed og fordom og Emma af Jane Austen.



4 svar til “Fuldt hus til LOVEBOOKS’ Jane Austen-salon”

  1. Nina siger:

    Tusind tak for et dejligt arrangement!
    Det var så hyggeligt at snakke Austen i de rammer og Lise Lotte Frederiksen var virkelig, virkelig dygtig! Tiden fløj afsted på Perch’s mandag eftermiddag!

  2. Anne siger:

    Her kan man da tale om Austen fans i alle aldre. Godt arrangement – Tak! :)

  3. […] LOVEBOOKS i februar afholdte en skøn Jane Austen-salon hos Perch’s Tea Room, fortalte Jane Austen-kenderen Lise Lotte Frederiksen om Jane Austens […]

Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address