Love is all around: Søde kærlighedshistorier

Kan I huske den gamle sang Love is all around af Wet Wet Wet?

“I feel it in my fingers

I feel it in my toes

Love is all around me

And so the feeling grows”

Præcis sådan har jeg det, når jeg læser. For selv den mørkeste historie eller grimmeste gyser har et snert af kærlighed i sig. For alle hovedpersoner indgår som regel i forskellige relationer og interagerer med andre mennesker, og der trænger en snert af kærlighed sig ofte ind. Der er ikke altid tale om rosenrød, romantisk eller helt nem kærlighed, men jeg elsker også at læse om kærligheden mellem ægtefolk, unge mennesker, venner, søskende og fremmede. Kærlighed er et rummeligt ord, der kan dække over alle former for ‘kærlige’ følelser.

Jeg elsker den rå og agressive kærlighed i True Blood-serien af Charlaine Harris, den svære og barske kærlighed i Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved, den eventyrlige kærlighed i Ringenes herre af J. R. R. Tolkien og den mørke kærlighed i Misery af Stephen King. Love truly is all around.

Anna_og_Det_franske_kys_lovebooksAf samme grund kan jeg godt trække på smilebåndet, når folk kommenterer min store passion for chick-lit og søde historier. Når andre kalder genren for pladderromancer og suppesød kærlighed, kan de i teorien godt have ret, men det ændrer ikke på det faktum, at der er kærlighed i alt, og at følelsesvirvaret fylder i mange læseoplevelser. På den måde kan man argumentere for, at alle i princippet læser kærlighedshistorier.

Jeg har i det hele taget aldrig været flov over min præference for de søde og ofte lyserøde historier. En af de bøger der især har varmet mit hjerte i år, har været Stephanie Perkins’ Anna og det franske kys. For den var da bare lige til at smelte over. De skønne beskrivelser af det smukke Paris fik varme følelser til at røre sig i mit indre.  Og da Lola og naboens søn udkom blev jeg atter draget ind i et univers af vidunderlig ungdomskærlighed. Heldigvis er der netop udkommet endnu en Stephanie Perkins-roman. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at Isla og jagten på lykke vil leve op til dens forgængere.

Nena Funk Skov er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Nenaskov.

 



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address