Livets små finurligheder

Forleden greb jeg fat i en af de bøger, jeg har læst et utal af gange. Bogen var Boy Meets Girl af Meg Cabot, forfatteren til Prinsessens dagbog. Boy Meets Girl findes desværre ikke på dansk, men hvis du har mod på at læse på engelsk, så kan jeg varmt anbefale Meg Cabots bøger til voksne – også YA bøgerne for den sags skyld.

Det må være et godt stykke tid siden, jeg sidst har haft fat i Boy Meets Girl, for da jeg begyndt at læse den, gjorde jeg mig en opdagelse, jeg endnu ikke helt er kommet mig helt over.

I bogen følger man Kate, der løber ind i problemer på arbejdet, og som sover på sin venindes sofa, da hun lige er gået fra sin kæreste gennem ti år, Dale. Og det er faktisk Dale, vi skal have fat i her. Jeg har aldrig skænket hans navn en tanke – Dale er, trods alt, et forholdsvis almindeligt navn. Men da jeg forleden så hans fulde navn sort på hvidt, blev jeg alligevel målløs. Jeg husker det, som var det en film, hvor der bliver zoomet dramatisk ind på en vigtig episode et par gang for effektens skyld.

Dale Carter

Dale Carter

Dale Carter

Chok

Umiddelbart virker det ikke som et specielt navn, men fordi en af mine tidligere undervisere hedder det samme, var jeg nær faldet ud af sengen, da jeg opdagede det. Tanken om at min professor, der er virkelig flink og så fantastisk til sit arbejde, at han kan gøre det mest kedelige emne (læs: økonomi) spændende, deler navn med Kates dovne, akavede, pinligt uromantiske musiker eks-kæreste, var lidt for meget for mig kl. 2 om natten (jeg har desværre svært ved at stoppe med at læse, hvis jeg først er begyndt).

Jeg var lidt ude af den i 5-10 minutter, for kontrasten mellem de to er så stor og så komisk, at jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det faktum at klokken var 2 om natten, har måske også spillet ind her. Jeg er efterhånden kommet mig over chokket, og kan nu more mig over at have fundet min professors alter ego i en sød kærlighedsbog.



Der er lukket for kommentarer.

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address