Livet, døden og mirakuløs kærlighed: JEG ER HER STADIG

9788711448632

Jeg begyndte på Jeg er her stadig af Clélie Avit en formiddag, hvor jeg ikke havde så mange planer, og selvom jeg egentlig blot havde planlagt at læse lidt for at få begyndt, så endte jeg med at blive ved, til jeg var færdig. Tiden fløj afsted, og bedst som jeg vidste af det, var bogen forbi.

I bogen møder vi Elsa og Thibault, to personer der aldrig har mødt hinanden før, men hvis veje på ganske usandsynlig vis krydser. Elsa ligger i koma ved bogens begyndelse og har gjort det i flere måneder. Det eneste i hendes krop der fungerer er hørelsen – det ved dog hverken lægerne, hendes familie eller venner, så Elsa ligger alene, og overhører de samtaler der føres på hendes stue uden at kunne kommunikere tilbage. Thibault’s bror er på hospitalet efter en ulykke, hvor han blev fuld og kørte nogen ned, noget Thibault har svært ved at acceptere. Han nægter at besøge ham på hans stue, og ender, i sit forsøg på at finde et sted at være alene, på Elsas værelse. Til at begynde med er det blot for at sove og få en pause, men lidt efter lidt begynder han at tale til hende, dele ting om sig selv, om hans hverdag – langsomt bliver de afhængige af hinanden.

De kan ikke kommunikere. Thibault ved ikke, at Elsa kan høre alt, hvad han fortæller hende, og Elsa kan ikke fortælle ham, hvor meget det betyder, at han er der. Men alligevel skabes et bånd imellem dem. De giver hinanden et frirum, om end det er ubevidst. For Thibault er det et sted, han kan undgå sin familie – og for Elsa er Thibaults besøg og fortællinger en pause fra hendes eget hoved og fra besøg af folk, hun kender ud og ind. Thibault er ny og spændende, og når man ligger i koma, så er det lige præcis det, man har brug for, for at glemme sin tilstand.

Vi følger de to karakterer på skift, vi ser, hvordan deres liv krydser hinanden, hvordan de udvikler sig hver især, og jeg sad opslugt, fordi jeg var nødt til at vide, hvad der skete. Jeg håbede, Elsa vågnede op, at Thibault ville tilgive sin bror, at de fik lov til at forelske sig i hinanden – men om det var sådan, det ville ende, havde jeg ingen idé om. Jeg var på intet tidspunkt sikker på, hvordan tingene så ud på sidste side, og det var nok en af grundene til, jeg slet ikke kunne give slip på bogen.

Jeg er her stadig er en bittersød fortælling om at kæmpe og om at give slip. Det er både en romantisk fortælling om to mennesker, der på usandsynlig vis finder hinanden, men også om at stilles over for sin egen frygt, sin egen hjælpeløshed og magtesløshed. Der er begivenheder, vi kan kontrollere og begivenheder, vi må give slip på – og hvor meget vi end ønsker det anderledes, så er der ting, der er uden for vores egen rækkevidde. Indimellem, hvis vi er heldige, så møder vi dog mennesker, der kan hjælpe os med at nå det vi rækker hånden ud efter, også selvom det kan virke umuligt. Det handler om at tro på mirakler.

Jeg er her stadig indeholder vildt mange smukke detaljer, og jeg er rigtig glad for hele ideen. Specielt er jeg glad for, at Clélie Avit tør tage mere alvorlige emner op. For de alvorlige emner gav bogen en tyngde, der gjorde den mere mindeværdig, end den ville have været, hvis den blot havde været let og romantisk. Faktisk er det nærmest ikke en kærlighedshistorie men snarere en livshistorie, om hvordan to mennesker på umuligvis finder og inspirerer hinanden til at se sig selv og deres situation i øjnene – og give hinanden mod til at komme videre, til at turde håbe på en lysere fremtid.

Det er helt sikkert en bog, jeg kan anbefale – specielt til dem af jer, der ønsker at læse en smuk, rørende og indimellem trist bog om kærlighed, livet og vores forhold til andre mennesker.

Kirstine Sø Dieckmann er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på thoughtsinpurplue.wordpress.com.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address