Kelly Rimmer besvarer jeres spørgsmål

 

 

Kelly Rimmer er forfatteren bag den rørende kærlighedsroman Mig uden dig. For nylig spurgte vi jer, om I havde nogle spørgsmål til den australske forfatter, og nu giver vi jer svarene. Vi har nemlig sendt jeres spørgsmål videre til Kelly Rimmer herself. Læs med her og find ud af, hvad der inspirerede hende til at skrive, hvem hendes yndlingsforfatter er, hvilken fiktiv karakter der var hendes første crush og meget mere.

Mig uden dig er en smuk kærlighedsroman. Bogen handler om Callum, som arbejder i Sydney. En dag falder han i snak med Lilah, en engageret jurist og miljøforkæmper, og det udvikler sig hurtigt til en stormfuld forelskelse. Ingen af dem tror på kærlighed ved første blik, og Lilah forsøger at kæmpe imod, men giver til sidst efter. Alt ser lyst ud, men en dag kan Lilah ikke længere ignorere de små sygdomstegn, hun har frygtet og holdt hemmelige for Callum …


 

Untitled design (1)

Hvem er din yndlingsforfatter – og hvorfor? 

Jeg har svært ved at vælge én yndlingsforfatter, for jeg elsker virkelig at læse! Jeg bliver nok nødt til at nævne den forfatter, som har inspireret mig mest – nemlig Jodi Piccoult. Jeg har altid drømt om at skrive, og det var faktisk bogen For min søsters skyld, der inspirerede mig til at skrive kvindelitteratur.

Hvem var dit første fictional crush? 

Jeg elskede bøgerne om Anne fra Grønnebakken, da jeg var barn! Og hvis Gilbert Blythe en dag skulle dukke op, ville jeg være helt klar til at løbe væk med ham!

Tror du på kærlighed ved første blik? 

Det er en forfærdelig uromantisk ting at indrømme, men nej, det gør jeg ikke. Jeg tror, kærligheden er en af de dybeste følelser, et menneske kan opleve, og at det derfor tager tid til at udvikle sig og vokse. Kærlighed kan dog godt begynde med en voldsom tiltrækning vd første blik – tæller det?

Hvordan har du researchet til bogen? 

Jeg brugte flere hundrede timer på at researche til Mig uden dig – og jeg lærte en masse fascinerende ting om Huntington’s Disease, miljøet, miljølovene, stamcelle research og selvfølgelig Sydney og Manly.

Faktisk lærte jeg langt mere om de emner, end jeg havde plads til i bogen! Det var ikke en synderligt effektiv måde at researche på, men jeg elsker at lære noget nyt, og jeg bliver hurtigt revet med, når jeg læser om et spændende emne.

Er Mig uden dig ren fiktion, eller er der spor af virkelighed i bogen? 

Plottet er ren fiktion, men ligesom alle andre fortællinger stikker der en følelsesmæssig sandhed under.  For selvom jeg aldrig har været igennem de situationer, som bogens karakterer kommer ud for, så har jeg selvfølgelig kendt til både kærlighed og sorg, og endda også følelsen af at arbejde så benhårdt for noget, at det er svært at få livet rundt om til at fungere.

Nogle af aspekterne i karakterernes personligheder har også grobund i meget eget liv. Callums ubeslutsomhed over renovationen af hans lejlighed, er for eksempel typisk ‘mig’ på et tidligere stadie i mit liv. I mange, mange år førte jeg også en meget detaljeret dagbog, og det fik indflydelse på Lilahs karakter.

Hvor fandt du inspirationen til at skrive denne gribende kærlighedshistorie?

Jeg var, bogstaveligt talt, om bord på en færge i Sydney, da jeg fik idéen, der førte til denne bog. Jeg så en kvinde i et fint jakkesæt – uden sko – og en mand som forsøgte at score hende. Hun var meget afvisende overfor ham, og det var faktisk lettere akavet, men det fik mig til at spekulere … Hvorfor gik hun rundt i bare tæer? Og hvad nu hvis, det ikke gik, som det gjorde – hvad hvis de to rent faktisk gik godt i spænd sammen? Jeg fik et par nøgleidéer, som jeg gerne ville udforske, og åbningsscenen blev maskinen der satte resten af romanen i gang.

Har det været svært at skrive bogen fra et mandligt synspunkt?

Det har virkelig været svært at skrive overbevisende fra et mandligt synspunkt. Jeg har nydt udfordringen – men det har også været svært. Da jeg skrev Callum, ville jeg sommetider omskrive sætninger igen og igen, og stirre på dem i evigheder for at nå frem til en autentisk, maskulin tone.

Går du selv meget op i miljøet, ligesom din hovedperson Lilah? 

Jeg er passioneret omkring miljøet, men jeg er nok ikke helt så dedikeret som Lilah. Jeg tror oprigtigt på, at enhver forandring der har den mindste positive indvirkning på miljøet, hjælper i den lange ende.

581941-josh-lawson

Hvis din bog skulle filmatiseres, hvem skulle så spille hovedrollerne? 

Jeg tror, Isla Fisher ville være et rigtigt godt match til Lilah, rent udseendemæssigt. Isla Fisher er akkurat, som jeg forestiller mig Lilah; petite, smuk – og selvfølgelig, med det mest storslåede, røde hår.  Og hvad Callum angår, havde jeg ikke et specifikt billede af ham, imens jeg skrev ham. Men et par læsere har foreslået, at den australske skuespiller Josh Lawson kunne være et godt match, hvis der nogensinde blev lavet en filmatisering. Jeg tror, han ville være perfekt i rollen!


 

Vil du vide mere? Læs mere om Mig uden dig og køb bogen her.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address