Kærlighed i bøger

Alle hungrer efter den store kærlighed. Derfor kan det være lidt farligt at læse de mange kærlighedsbøger, man nu læser. For ofte er bøgerne fyldt med den der fuldstændig fantastiske slags kærlighed, hvor det brænder i hele kroppen af længsel!

Ikke-navngivet

Man bliver nødt til at minde sig selv om, at ”kærlighed i bøgerne er ikke realistisk”, men… DET ER JO DEN KÆRLIGHED, MAN VIL HAVE! Den kærlighed hvor man bliver forgudet. Den hvor modparten vil gå igennem ild og vand for en. Den brændende lyst til hinanden, de fantastiske kys, omfavnelser, drømme og oplevelser. Men! Man skal lede længe for at finde en, som bare har en snert af den egenskab, man finder i bøgerne. Men så er det godt, at man har bøgerne, for så kan man da få en smagsprøve på hvordan det føles. Det kommer selvfølgelig også lidt an på, om man har fantasi nok til at leve sig ind i bogen.

Og det må man sige, at jeg har. Jeg sluger kærlighedsromaner råt. Jeg griner, græder, råber og får åndenød. Jeg er hele følelsesregistret igennem, når jeg læser. Kærlighed er en farlig ting. :P Den får en til at drømme om ting, man ikke er sikker på nogensinde at få. Men det er som en afhængighed – har man først læst én bog med en fantastisk, romantisk historie, så kan man ikke undvære det igen. Det er vanedannende. Så… farligt siger jeg jer. Men også uendeligt dejligt! :D

Anne-Mette Højbjerg er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog giz-blog.dk



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address