”Jeg elsker, jeg elsker, jeg elsker” – Anaïs Nin

Da jeg så ham, tænkte jeg: Her er en mand, jeg kunne elske. Og jeg var ikke bange.

henry og june anaïs nin lovebooksÈn ting er at læse fiktion, at blive opslugt af et univers og nogle karakterer, der føles ægte, men ikke er det. Noget andet er at fortabe sig i en bog, hvis karakterer ikke er opfundet, men virkelige, hvor hver side giver et intimt og hudløst ærligt indblik i et levet liv, i øjeblikke, der har fundet sted.

Henry og June er fortællingen om Anaïs Nins affære med Henry Miller, men også om hendes problematiske forhold til Millers kone, June, til Nins egen mand, Hugo og måske mere end noget andet, er det fortællingen om en kvindes rejse for at finde sig selv og sin egen stemme.

Der er intet påtaget eller opsat over bogen, der består af dagbogsnotater fra perioden med Henry og June. Det er Anaïs Nins tanker, følelser og tvivl, der bliver nedskrevet, som hun husker dem, og som hun føler dem i det øjeblik, hun skriver. Der skrives åbent og med lidenskabelig intensitet, og i et sprog, der er drømmende, stort og poetisk. Anaïs Nin var ikke et menneske, der levede stille eller passivt, på hver side kaster hun sig ud i nye oplevelser, gerne af den følelsesmæssige art, og at følge hendes indre rejse er betagende, frustrerende og inspirerende.

Jeg vil tage en bid af livet og blive sønderrevet af det.

Betagende fordi hun lever så fuldt som hun gør, med mod til at se sig selv i øjnene og undersøge sin sjæl. Frustrerende fordi det kan være svært at følge med i, der er et hav af personer, som er kendte for hende, men som jeg havde svært ved at finde rundt i, men på den anden gør det, det hele mere autentisk. Livet forklarer ingenting, det sker bare, mens vi er i det, og vi må gøre vores bedste for at følge med. Mest af alt er det inspirerende at læse, for Anaïs Nin er mange ting, men aldrig kedelig. Hendes mod og styrke til at se på sig selv, hendes inderste følelser og begær gav mig lyst til at gøre det samme, til at invitere følelserne indenfor og ikke trække mig væk fra dem, men lade dem skylle ind over mig, mens jeg gør mit bedste for bare at være i det.

Kernen af bogen, det vi bevæger os hen mod og senere væk fra, er Henry og June. To modstridende krafter, der fylder og trækker i Anaïs. Det er de oplevelser og opdagelser, hun gør sig med dem og omkring dem, der er bogens udgangspunkt, men det betyder ikke, det er det eneste, der er. Udover at være en fortælling fra det virkelige liv om kærlighed, sex, frihed og forførelse, så er det også et indblik i, hvordan livet så ud i 30’erne, som ung, rastløs forfatter med livet foran sig. Dagbogsformen og Anaïs Nins talent med ord gør, at det næsten er som at være der selv.

Det er ikke bare Henry, June og Anaïs, der bliver forført. Det var også mig, læseren, der selv 70 år senere, lod mig tage ved hånden for at glide ind i et andet liv.

Mens jeg, med et dybere instinkt, vælger en mand, som fremtvinger min styrke, som stiller enorme krav til mig, som ikke tvivler på mit mod eller min hårdhudethed, som ikke tror, jeg er naiv eller uskyldig, og som har modet til at behandle mig som en kvinde.

 

Kirstine Sø Dieckmann er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på redbubble.com/people/curz.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address