Hvad tiltrækker mig ved bøger?

Paranormal romance

Jeg er nogle gange blevet spurgt ind til, hvad det er, der gør, at jeg falder for en bog, og det har jeg tænkt mig at komme ind på i dette indlæg. Der er selvfølgelig nogle faste ting, der er gældende for, at jeg ender med at købe en bog med hjem, og titlerne er selvfølgelig en hel del med til, at jeg falder for en bog. Derudover er en fængslende, kort tekst på bagsiden også ret vigtigt. Derudover så er der jo også genren. Er det inden for fantasy, krimi, gys og bare generelt i den magiske og paranormale verden, så er jeg solgt. Jeg elsker at læse om sådan noget, og når det så krydres med lidt dramatik, kærlighed og mystik, så er jeg solgt med det samme.

Kender jeg ikke indholdet og genren, så er det helt klart coveret, der tiltrækker mig mest. Det er det, der gør mig nysgerrig og får mig til at tage bogen ned fra hylden og undersøge den nærmere. Er skrifttypen flot og fængende, så bliver mit grafiske hjerte lykkeligt, og hvis forsiden tilmed er smukt designet, så kan jeg ikke få armene ned.

Paranormal romance

Noget mange nye bøger bliver produceret med for tiden er forskellige strukturer på forsiden, og det synes jeg virkelig er lækkert. Matte, blanke og endda krom-agtigt-design gør bøgerne så lækre at se på. Det ser bare så flot ud, når lyset rammer bøgernes overflader, og man derved kan se de forskellige designs træde frem.

Har bøgerne ikke disse forskellige strukturer, gør det nu ikke noget. De kan sagtens være smukke uden, og det er lige så meget dem med forskellige overflader, som dem med en mat eller hel blank overflade, som jeg falder for. Og jeg har en del af begge slags. Men coveret må altså meget gerne være smukt udført.

Bøger er nu smukke. Og jeg ville gerne have mange flere end dem jeg ejer på nuværende tidspunkt. For smukke bøger kan man aldrig få nok af.

Paranormal romance twilight

Anne-Mette Højbjerg er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog giz-blog.dk



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address