Fransk romantik: Anna og det franske kys

Anna og det franske kys stephanie perkins lovebooksAnna er blevet sendt til Paris, hvor hun skal tage sit sidste skoleår, inden hun skal på universitetet. Hun taler ikke fransk, hun ønsker ikke at rejse fra vennerne, og det er meget modvilligt, at hun forlader Toph, netop som hun øjner muligheden for endelig at blive kæreste med ham. Men Annas semiberømte forfatterfar mener, at det vil se godt ud på hans CV, at datteren har studeret i Frankrig, så sådan bliver det.
…og guess what?! Anne får faktisk venner og finder en potentiel kæreste, og livet ser pludselig ikke helt så dunkelt ud. Men først skal hun føres gennem den tøven, der følger med i en ungdommelig forelskelse. Som læser bider man negle, sukker og håber endelig, at Anna vil finde sin lykkelige slutning. Og heldigvis bliver man belønnet for sin tålmodighed, mens de unge mennesker finder deres ståsted med smukke beskrivelser af et romantisk og vidunderligt Paris. Gaderne, bygningerne, parkerne – det hele lyder så fantastisk, og jeg elskede operasangerinden, som Anna kan høre fra hendes værelse, og som hun falder i søvn til hver aften.
Anna og det franske kys handler om venskaber i medgang og modgang og om den unge sarte kærlighed, som kan være aparte og uimodståelig på én gang. Ensomhed, tryghed, mod sygdom og familie – alt sammen en del af livet. Læs bogen for dét den er; en sød og romantisk kærlighedshistorie.

Rikke Andrup er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Andrup’s Bookshelf.

About Rikke Andrup

Gæsteblogger. Blogger til daglig på andrupsbookshelf.com


Et svar til “Fransk romantik: Anna og det franske kys”

  1. […] Denne anmeldelse har jeg oprindeligt skrevet til LOVEBOOKS […]

Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address