Fræk fredag: Læs et hedt uddrag af FORBANDEDE KÆRLIGHED

Colleen Hoover er et af de hotteste forfatternavne i USA lige nu. Hun er kendt for sine smukke, rørende, sexede og vildt dramatiske kærlighedshistorier og har fans fra hele verden. I 2015 blev hun, med sine læseres stemmer, tildelt Goodreads Choice Awards for bedste kærlighedsroman og vandt dermed over populære forfattere som E. L. James, Elle Kennedy og Sylvia Day.

Forbandede kærlighed er Colleen Hoovers succesroman, der snart bliver filmatiseret. I bogen møder Tate Collins den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer, og det er langt fra kærlighed ved første blik. Det er heller ikke ligefrem venskab. Det eneste, de to har til fælles, er en ubestridelig gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet som eneste betingelse for deres forhold: Spørg aldrig ind til fortiden. Forvent ikke en fremtid.

Vi fejrer fredagen ved at dele et hedt uddrag fra bogen. Uddraget finder sted til Thanksgiving hjemme ved Tates forældre. Miles er med, fordi han er venner med Tates bror – og stemningen er mildest talt anspændt. Tate og Miles taler nemlig ikke rigtig sammen endnu. Og de er begge påvirkede af deres akavede første møde. Men da Miles kommer til skade med sin hånd, springer Tate hjælpende til. Og pludselig kommer de hinanden lidt nærmere …

Læs uddraget nedenfor – og glæd dig til at læse mere!


Læs et hedt uddrag af Colleen Hoovers -Forbandede kærlighed-

“Jeg burde fokusere på såret, men det eneste, jeg sanser, er, at vores knæ rører hinanden. Den hånd, jeg ikke er ved at sy sammen, hviler på hans knæ. En af hans fingerspidser rører ved mit knæ.

Jeg har ingen anelse om, hvordan så meget kan foregå på samme tid, men det eneste, jeg kan fokusere på, er den fingerspids. Den føles ligeså varm, som hvis jeg pressede et strygejern mod mine jeans. Her sidder han med et alvorligt sår, blod der gennemvæder håndklædet under hans hånd, min nål der gennemborer hans hud, og det eneste jeg kan fokusere på, er den lille bitte kontakt, der er mellem mit knæ og hans finger.

Det får mig til at tænke på, hvordan den berøring ville føles, hvis ikke der var et lag tøj imellem os.

Vores blikke låser sig fast på hinanden i to sekunder, og så skynder jeg mig at kigge ned på hans hånd igen. Han kigger slet ikke på sin hånd længere. Han stirrer på mig, og jeg gør mit bedste for at ignorere den måde, han trækker vejret på. Jeg kan ikke afgøre, om han trækker vejret hurtigere, fordi jeg er så tæt på ham, eller fordi det gør ondt.

To af hans fingerspidser rører mit knæ.

Tre.

Jeg trækker luft ind og forsøger at fokusere på at blive færdig med stingene.

Jeg kan ikke.

Det her er med vilje. Den her berøring er ikke et tilfældigt strejf. Han rører ved mig, fordi han har lyst  til at røre ved mig. Hans fingre følger et mønster omkring mit knæ, før hans hånd glider om på bagsiden af mit ben. Han lægger sin pande mod min skulder med et suk, og han klemmer om mit ben med sin hånd.

Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg stadig står oprejst.

“Tate,” hvisker han. Han siger mit navn smertefuldt, så jeg stopper mit arbejde og venter på, at han skal sige, det gør ondt. Jeg venter på, at han skal bede mig om at give ham et øjeblik. Det er derfor han rører ved mig, ikke? Fordi det gør ondt på ham?

Han taler ikke igen, så jeg bliver færdig med det sidste sting og slår knude på tråden.

“Jeg er færdig,” siger jeg og lægger tingene tilbage på bordet. Han giver ikke slip på mig, så jeg lader være med at træde væk fra ham.

Hans hånd begynder langsomt at glide op ad mit ben, helt op til låret, rundt om min hofte og op til min talje.

Træk vejret, Tate.

Hans fingre griber fat om min talje, og han trækker mig tættere ind til sig, stadig med hovedet presset ind til mig. Mine hænder finder hans skuldre, fordi jeg er nødt til at gribe fat i et eller andet for at holde mig oprejst. Hver en muskel i min krop har lige glemt, hvordan den fungerer.

Jeg står stadig op, og han sidder stadig ned, men jeg står mellem hans ben, nu hvor han har trukket mig tættere på. Han begynder langsomt at løfte sit ansigt op fra min skulder, og jeg er nødt til at lukke øjnene, fordi han gør mig så nervøs, at jeg ikke kan se på ham.

Jeg kan mærke ham løfte sit ansigt for at kigge på mig, men mine øjne er stadig lukkede. Jeg kniber dem endnu hårdere i. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg ved slet ingenting lige nu. Jeg ved bare, at jeg vil have Miles.

Og lige nu tror jeg, at Miles har lyst til at kysse mig.

Og lige nu er jeg ret så sikker på, at jeg har lyst til at kysse Miles.

Hans hånd glider langsomt hele vejen op af min ryg, indtil den hviler på min nakke. Jeg kan mærke, hvordan hans hånd har efterladt spor alle de steder, den har rørt mig. Hans fingre er på min hals, og hans mund er ikke mere end to centimeter fra min kæbe. Så tæt på mig, at jeg ikke kan mærke, om det er hans læber eller hans åndedræt, der strejfer min hud.

Det føles, som om jeg er ved at dø, og der er ikke en eneste ting i den førstehjælpskasse, der vil kunne redde mig.

Han strammer grebet om min nakke … og så dræber han mig.

Eller  han kysser mig. Jeg kan ikke sige hvilken af delene, for jeg er ret sikker på, at de ville føles ens. Hans læber mod mine føles som alting. Som at leve og dø og blive genfødt, alt sammen på en gang.

Åh gud. Han kysser mig.

Hans tunge er allerede inde i min mund og kærtegner den forsigtigt, og jeg kan ikke engang huske, hvordan det her skete. Men jeg har det fint med det. Jeg har det helt fint. Han begynder at rejse sig op, men hans mund forbliver på min. Han skubber mig et par skridt bagud, indtil væggen bag mig afløser hånden, der var på min nakke. Nu holder han om min talje.

Åh gud, hans mund er så dominerende.

Hans fingre er spredte igen og borer sig ind i min hofte.

Wauw, han stønnede lige.

Hans hånd bevæger sig fra min hofte og glider ned til mit ben.

Dræb mig nu. Bare dræb mig nu.

Han løfter mit ben op og vikler det rundt om sig, før han presser sig så skønt ind til mig, at jeg stønner ind i hans mund.

Kysset bremser pludseligt op.

Hvorfor trækker han sig væk? Lad være med at stoppe, Miles.

Han giver slip på mit ben, og hans håndflade rammer væggen ved siden af mit hoved, som om han har brug for dens støtte til at holde sig oprejst.

Nej, nej, nej. Bliv ved. Læg din mund på min igen.

Jeg forsøger at kigge ham i øjnene igen, men de er lukkede.

De fortryder det her.

Lad være med at åbne dem, Miles. Jeg vil ikke se dig fortryde det her.

Han hviler sin pande mod væggen ved siden af mit ansigt og læner sig stadig op ad mig, mens vi begge står tavst og forsøger at få vejret igen. Efter flere dybe indåndinger skubber han fra på væggen, vender sig om og går hen til bordet. Heldigvis nåede jeg ikke at se hans øjne, da han åbnede dem, og nu vender han ryggen til mig, så jeg ikke kan se, hvor meget han tydeligvis fortryder dette. Han samler en saks op og klipper et stykke gaze.

Jeg er som klistret til væggen. Jeg tror, jeg kommer til at stå her for evigt.

Jeg er i et med tapetet nu. Det er det. Det er det eneste, jeg er.

“Det skulle jeg ikke have gjort,” siger han. Hans stemme er fast. Hård. Som metal. Som et sværd.

“Jeg havde ikke noget imod det,” siger jeg. Min stemme er ikke fast. Den er som væske. Den fordamper.

Han forbinder sin sårede hånd, før han vender sig om og kigger på mig.

Hans øjne er faste ligesom hans stemme. De er også hårde, ligesom metal. Ligesom sværd, der skærer igennem de reb, der bar det lille, dinglende håb, jeg havde for ham og mig og det kys.

“Lad mig ikke gøre det igen,” siger han.”


Forbandede kærlighed af Colleen Hoover

9788711513095

Bogen udkommer den 6. maj. Forudbestil den her.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address