Fræk fredag: BESKYTTET AF DIG

Har du læst Maya Banks’ fantastiske kærlighedsthriller Pas på mig? Og  venter du også på, at serien fortsætter? Så har vi gode nyheder til dig, for til foråret 2016 udkommer Beskyttet af dig, som er den anden bog i Maya Banks’ spændende trilogi. 

Pas på mig tog Maya Banks’ danske læsere med storm, og flere har ventet længselsfuldt på, at den næste bog i serien bliver udgivet. Det gør den heldigvis snart, og vi har netop lagt sidste hånd på bogens danske forside.

Beskyttet af dig er den anden bog i Slow Burn-trilogien. Det er en romantisk spændingsroman fuld af forførelse og begær, der fortæller historien om Arial, der har overnaturlige evner. En dag bliver Arial overfaldet, og hun må tage de telepatiske kræfter i brug, som hun har skjult for omverdenen lige siden sin barndom. Hendes afslørede evner bringer hende yderligere i fare, og hun søger hjælp hos Beau Devereaux, der ejer et sikkerhedsselskab. Beau hjælper Arial, men han er ikke forberedt på, hvor tiltrukket han vil blive af hende. Hvad der begyndte som en simpel opgave, bare endnu et job, bliver derfor hurtigt personligt, da Beau opdager, at han vil gøre hvad som helst for at beskytte Arial, uanset hvad det vil koste ham, hjerte og sjæl …

mayabanks_beskyttetafdig

Læs mere om Maya Banks og Pas på mig her.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address