Fornuft og følelse: Et studie i hjertesorger

Sister act: Emma Thompson and Kate Winslet in the 1995 film of Sense and Sensibility.

Fornuft og følelse af Jane Austen kan ses som et studie i hjertesorger. Hvordan reagerer vi på hjertesorger? Og hvordan kommer vi videre? De to søstre, Elinor og Marianne, er eksempler på reaktioner, som man nok godt kan sige er i hvert sit ende af spektret.

Da Elinor oplever hjertesorger, er hun meget stoisk. Hun holder det inde og snakker ikke om det. Jeg har hørt hendes reaktion beskrevet som den typisk britiske ”keep calm and carry on” attitude. Dette gør, at de andre karakterer i romanen ikke indser, hvad hun går igennem og måske ikke tror, hun føler så stærkt, som hun gør.

Marianne derimod er nærmest indbegrebet af det at have hjertesorger. Hvis der var en tjekliste over symptomer på hjertesorger, ville Marianne højst sandsynligt have et flueben ud for hver ting på listen. Hun er ikke til at trøste, hun har ingen appetit, og hun sover hele tiden. I starten virker Mariannes hjertesorg derfor lidt som en kliché, eller som om Marianne er offer for Austen satiriske pen. I virkeligheden tror jeg, at Austen forsøger at skildre de to reaktionsmodsætninger uden at dømme dem. Ja, Marianne opfører sig som en pige i en kærlighedsroman med et knust hjerte, men hun er jo også en pige i en kærlighedsroman med et knust hjerte.

Jeg tror ikke, Austen vægter den ene reaktion mere end den anden – jeg tror nærmere, at hun gennem bogen og pigernes udvikling advokerer for en balance mellem de to reaktioner. Hun leder efter den gyldne mellemvej, og vi ser også søstrene lære af hinanden gennem bogen. Der er ingen rigtig eller forkert måde at have et knust hjerte på.

Hvad tænker I om de andre eksempler på hjertesorger i bogen? (f.eks. Mrs. Dashwood, der lige har mistet sin mand) Og hvor falder de på spektret?

Nina Sanderhoff Hansen er gæsteblogger på LOVEBOOKS.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address