Et smugkig: MÅSKE EN DAG af Colleen Hoover

Når jeg ser en læseprøve, bliver jeg altid nysgerrig. Når jeg ser en læseprøve på noget af Colleen Hoover, bliver jeg rigtig glad. Læseprøven til Måske en dag skuffede mig slet ikke, faktisk faldt jeg pladask for bogen og må nu vente på at kunne læse resten. Og det kunne godt tyde på, at det med at vente også er et tema i bogen.

I læseprøven møder vi hovedpersonerne Sydney og Ridge på, hvad der nemt kan beskrives som, en usædvanligt dårlig dag. Sydney har lige fundet ud af, hendes kærestens og venindes venskab ikke helt er så platonisk, som hun gik og troede. I et vredt øjeblik slog hun ud efter veninden, ramte og fløj ud af døren. Hun sidder arrigt og syder, da det går op for hende, at hun smed sin taske – med alt i – fra sig, inden hun langede ud efter veninden. Hvad gør man så?

Midt i denne tumult møder vi også Ridge for første gang. Vi lærer ikke rigtigt noget om ham endnu, ud over at han bor i nærheden, og at han ikke undgår Sydneys vrede. Hvorfor, ved vi ikke.

Så spoler kapitlerne tilbage i tiden, og vi ser det første ”møde” mellem Sydney og Ridge. Han spiller guitar på altanen, og hun smuglytter – eller det tror hun, at hun gør. Men pludselig tager Ridge kontakt til hende – først via et skilt og bagefter over sms. Ridge og Sidney knytter et bånd over musikken, og det er så sødt, at et lille håb – som titlen på bogen ekkoer – begynder at spire.

Bogen beskrives som ”en skøn, hjertevarm fortælling om kærlighed og bedrag, venskab og musikkens helende kraft af forfatteren til Forbandede kærlighed”, og dét synes jeg lyder godt, og jeg må sige, at læseprøven helt sikkert lægger op til netop det.

Så nu sidder og jeg og venter på den dag, jeg kan læse Måske en dag.

Nina Sanderhoff Hansen er gæsteblogger på LOVEBOOKS.


Måske en dag af Colleen Hoover

ItemImage (2)

 

Måske en dag af Colleen Hoover udkommer den 23. september.

Nysgerrig? Smuglæg i en gratis læseprøve her.

Et must-have? Forudbestil bogen her.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address