En sød overraskelse: HVIS BARE DU VAR MIN af Jenny Han

R E S O R T W E A R

Jeg har holdt lidt øje med den her bog. Det har været en af de der bøger, der dukker op over det hele, og som man pludselig føler, man har et lidt intimt bekendtskab til, fordi man ser den alle vegne. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at læse den, men så dukkede den igen op og jeg tænkte, det måtte være et tegn til, at nu skulle det ske. Og det er jeg virkelig glad for. Det er en helt fantastisk, morsom og genial bog. Min forventninger var ikke høje, jeg forsøgte bevidst at holde dem lave for at undgå at blive skuffet, men det havde jeg ikke behøvet. Bogen overgik alt, hvad jeg havde troet og forventet.

Den handler om Lara Jean, der i stedet for at fortælle sine crushes, hvad hun føler, skriver breve til dem. Lara Jean har skrevet dem hver især et brev, hvor hun fortæller hudløst ærligt om sine følelser og tanker, så forsegler hun brevet, gemmer det væk og fortsætter sit liv, nu uden et crush. En dag opdager hun dog, selvfølgelig, at alle brevene er blevet sendt. Det er en katastrofe, for der er måske følelser for en enkelt person, der ikke helt er gået væk endnu, og nu ved han alt. Den eneste person, der aldrig nogensinde måtte vide noget, ved nu præcis hvad Lara Jean har følt – og stadig føler.

Og pludselig var bogen slet ikke, som jeg havde troet, den ville være. Lara Jean overtaler et af sine tidligere crushes (som også har modtaget et brev), Peter, om at lade som om de er i et forhold, så hun kan undgå en alt for akavet samtale med den der ene person, der bare ikke skulle have fået et brev.

Det medfører nogle helt geniale og morsomme scener og situationer, der både er akavede, søde og romantiske. Lara Jean og Peter er et ufatteligt umage par, men deres konstante spydige, sarkastiske og indimellem overraskende ærlige samtaler var fantastiske at læse. Deres dynamik gjorde hele bogen frisk og interessant.

Lara Jeans to søstre, Margot og Kitty, spiller også en stor rolle, og det var faktisk noget af det bedste i bogen. Jeg elskede beskrivelserne af deres søskendeforhold, der på en gang er fyldt med irritation, skænderier og konkurrence, men samtidig er det tydeligt, de elsker hinanden dybt. Lara Jean der forsøger at balancerer sit katastroferamte kærlighedsliv – og forandringer i familien er kaotisk, vanvittigt, hjertevarmt og bare helt fantastisk.

Jeg havde meget få forventninger til den her bog, men efter et par sider var jeg fuldstændigt opslugt. Hvis jeg skrev breve til mine crushes, og hvis man kan crushe på en bog (selvfølgelig kan man det) så ville jegskrive et brev til den her. Jeg er totalt skudt i den. Hvor var den fremragende.

Kirstine Sø Dieckmann er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på thoughtsinpurplue.wordpress.com.

 


 

Hvis bare du var min af Jenny Han

9d4bd235e2964b8a0e4fa045ef837176

Lara Jean har aldrig indrømmet det, når hun var forelsket i en dreng. Det ville jo alligevel ikke blive til noget. I stedet har hun skrevet et kærlighedsbrev til hver enkelt, hvori hun har fortalt om sine følelser – og derefter har hun lukket brevet og gemt det i sin hatteæske og aldrig gjort mere ved sagen. Brevet er lukket og forelskelsen ude af verden.

Men en dag opdager Lara Jean, at hendes hemmelige breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden, hvilket får hver af hendes tidligere forelskelser til at konfrontere hende med, hvad i al verden der foregår, og hvad de breve skal betyde. Der er blandt andre hendes første kys, drengen fra sommerlejren og endda hendes søsters ekskærste, Josh. Men efterhånden som Lara Jean arbejder sig igennem de pinlige og akavede spørgsmål, finder hun ud af, at der måske også kan komme noget godt ud af brevene. Trods alt.

Køb bogen her.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address