En pragtfuld læseoplevelse: JEG ER HER STADIG

Jeg er her stadig handler om stærk kærlighed trods hårde odds. Om Elsa der har været involveret i en frygtelig skiulykke og ligger nu i koma på hospitalet, men som stadig kan høre alt, der foregår omkring hende. Og om Thibault der ved et tilfælde forvilder sig ind på Elsas stue og begynder at tale til hende. Det handler om livet… at holde fast i livet, at omfavne livet, at leve livet …og det handler selvfølgelig om kærlighed. En ægte kærlighed, hvor det ikke kommer an på det ydre, men de indre værdier.

Jeg er her stadig er en smuk og sød fortælling, som kan læses af alle. Jeg kom til at holde meget af karakterne; Elsa med hendes farverige beskrivelser af personerne, som hun er omgivet af. Et smukt og rammende indre billede, når alle andre sanser en hørelsen er sat ud af spil. Thibault er beskrevet som en omsorgfuld og kærlig person. Det glæder mig meget at læse om en mand, som – på trods af at han ikke selv har børn – forguder sit gudbarn og tager sig faderkærligt af det. Alt for ofte er det kun kvinderne, der får lov at spille den rolle.

Alt i al er bogen en pragtfuld læseoplevelse, som både får dig til at smile og fælde en tåre. Den giver dig noget at reflektere over, og den har fået en særlig plads i mit hjerte. Specielt fordi den efter lang tids læsepause, gav mig lysten til litteraturen tilbage og lysten til at se livet som en smuk regnbue.

9788711448632

Rikke Andrup er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Andrup’s Bookshelf.

 

About Rikke Andrup

Gæsteblogger. Blogger til daglig på andrupsbookshelf.com


Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address