En lille bid af himlen: Læseprøve på ISLA OG JAGTEN PÅ LYKKE

ItemImageJeg gik i gang med læseprøven på Isla og jagten på lykke, så snart jeg så mit snit til det, men jeg fik hurtigt et problem – læseprøven var alt for kort! I ægte Stephanie Perkins stil fløj tiden af sted, og siderne var læst, før jeg fik set mig om.

I det første kapitel af læseprøven møder vi Isla dopet på smertestillende efter, at hun har fået fjernet sine visdomstænder. Hun sidder på en café og har ondt af sig selv (hvilket man sandsynligvis kan sætte sig ind i, hvis man selv har fået fjernet visdomstænder – av for pokker), da det går op for hende, at han sidder lige over for hende. Han er Josh. Josh som Isla har været forelsket i rigtig længe, og som hun på skole med, men som hun alligevel ikke har den største kontakt med.

Om hendes mod til rent faktisk at tage kontakt til ham kommer fra de smertestillende piller eller ej gør ikke den store forskel, for lige pludselig hører Isla sig selv sige hans navn. Før hun ved af det, sidder hun der på caféen og snakker med ham, og hun får endda et lille kig i hans skitsebog. Modet (med den eventuelle hjælp fra de smertestillende) spiller hende endnu et puds, og Isla spørger Josh, om han vil tegne hende. Dagen derpå vågner Isla og indser, hvad der er sket, og hvad hun har gjort, da effekten fra de smertestillende piller aftager, og minderne kommer tilbage. Islas nysgerrighed er vakt, og hun håber på at støde på Josh på caféen igen, men hun ser ham ikke inden skolestart på SOAP (Kan du huske SOAP? Kostskolen i Paris fra Anna og det franske kys? Her går Isla også).

Læseprøven gav mig kun endnu mere lyst til at læse Isla og jagten på lykke, og jeg glæder mig (hvis muligt) endnu mere til at læse resten af bogen nu. Isla og jagten på lykke fik i løbet af de 28 sider, læseprøven består af, mig til at grine højlydt, og dét var lige, hvad jeg havde brug for på en grå tirsdag aften i september.

Du kan læse læseprøven her.

 

Nina Sanderhoff Hansen er gæsteblogger på LOVEBOOKS.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address