Elinor og Mariannes poesi

fornuft og følelse

Midt i en video om digte, poesi, form og struktur sagde Stephen Fry noget, der fik mig til at tænke på de to søstre fra Fornuft og følelse. I sig selv havde hans bemærkning intet med Jane Austens tekst at gøre, men den handlede om poesi generelt. Han sagde:

“In good poems emotion isn’t just splurged out in a wail or a moan or a rage or whatever the emotion may be. It’s controlled. And it’s held back usually. And then it may come strongly.”

For det første så er poesi en stor del af søstrene i Fornuft og følelses liv. De læser det, de læser det højt for hinanden og, måske især Marianne, nyder alt dens stemning, betydning og følelse. Men, som Stephen Fry nævner, er den bedste poesi kontrolleret – bundet af fornuften.

Man kan sige, at som Fornuft og følelse starter, ser vi de to søstre repræsentere fornuft og følelse. Elinor er kontrolleret og tilbageholden, og Marianne er frembrusende og emotionel. Søstrene er de to elementer, der får god poesi til at opstå, når de er forenet, som Stephen Fry beskriver. Og i Fornuft og følelse ser vi de to søstre gå fra at være modsætninger til at nærme sig hinanden i sindelag. På trods af den udvikling de to søstre gennemgår, består harmonien mellem fornuft og følelse, og dermed fastholder Jane Austen poesien mellem søstrene, poesien der er Fornuft og følelse.

Nina Sanderhoff Hansen er gæsteblogger på LOVEBOOKS.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address