Drømmen om Paris er blevet større

annaogdetfranskekys-gizblogdk-22april2015-01

Det er første gang jeg læser noget af Stephanie Perkins, og  jeg kan nu roligt sige, at det ikke bliver sidste gang.

Jeg havde faktisk slet ikke regnet med, at jeg ville falde så meget for denne bog, men historien var simpelthen så sød og forfriskende. En realistisk kærlighedshistorie. Og at det hele så foregår i romantiske Paris er bare endnu en kæmpe bonus for mig. Jeg har nemlig en stor drøm om at komme dertil og opleve byen med alt, hvad den indebærer. Anna og det franske kys er blevet en af mine yndlingsbøger. Jeg havde virkelig svært ved at ligge den fra mig.

Noget af det som jeg virkelig godt kan lide ved denne bog er, at personerne er lidt ældre, end hvad man normalt oplever i andre bøger i samme stil. De konflikter og følelser karakterer har, virker mere ægte og trofærdige når karaktererne er lidt ældre. Noget andet er problematikken ved at skulle rejse væk hjemmefra og finde sig en ny omgangskreds – og som her finde sin ståplads i en vennergruppe der i forvejen er godt fasttømret. Og hvad med ens gamle venner? Hvordan holder man så lige det ved lige? Det er noget de fleste af os kan nikke genkende til, og det gør, at man hurtigt kan sætte sig ind i Annas situation, og den måde hun tænker på.

Og så er der jo den nye spændende fyr, som jo egentlig ser ret sød ud. Problemet er bare, at han er optaget. Men man bliver forvirret, fordi han udsender lidt blandede signaler. Og ens nye veninde har også følelser for ham. Kæmpe dilemma!

annaogdetfranskekys-gizblogdk-22april2015-04

Jeg nød at læse om karakterernes oplevelser, de små ture rundt i Paris og selvfølgelig den blomstrende kærlighed imellem Anna og Étienne St. Clair. Man sad hele tiden med en form for spænding og et spørgsmål om, hvornår de mon indså, at de begge følte det samme for hinanden. Man kan hurtigt blive frustreret – men på den gode måde. Og sådan er det jo også i det virkelige liv! Hvem har ikke været lidt blind og uobservant, når det kom til de ting, kroppen og hjertet fortalte en? Blikket man fik fra den søde fyr, som man ikke lagde noget i, for han kan da umuligt være interesseret i en. Han er jo for lækker!

Jeg elsker, at bogen var så realistisk. Det hele virkede så ægte, og det var dejligt befriende at være vidne til. Skøn historie! Slutningen efterlader en sulten efter mere – men nogle gange er det sundt at bruge sin fantasi lidt. ;)

Anna og det franske kys er en bog jeg klart kan anbefale andre, der trænger til en sød lille kærlighedshistorie. Er man lidt træt af de alt for sukkersøde og urealistiske bøger, så er dette en skøn mulighed for noget der føles ægte.

annaogdetfranskekys-gizblogdk-22april2015-02

Anne-Mette Højbjerg er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Giz-blog.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address