Det er ikke mig – det er dig!

Jeg er stor tilhænger af, at det først og fremmest skal være sjovt at læse, og så længe du elsker det, du læser, så kan det være fuldstændig lige meget, hvad det er.

De mennesker vi omgiver os med, eller bare tilfældigt møder, kan dog vise sig at være langt mindre accepterende overfor vores bogvalg og vores måde at læse på. Så er det heldigt, at Daniel Pennac har skrevet den fantasiske ”Reader’s Bill of Rights”, der er en god påmindelse om, at hvor, hvordan og hvad vi læser er fuldstændigt op til os selv:

Reader’s Bill of Rights
1. The right to not read
2. The right to skip pages
3. The right to not finish
4. The right to reread
5. The right to read anything
6. The right to escapism
7. The right to read anywhere
8. The right to browse
9. The right to read out loud
10. The right to not defend your tastes”
Daniel Pennac

Specielt den sidste bliver relevant i en tid, hvor man hurtigt kan starte en ophedet debat, hvis man i det forkerte selskab nævner, hvor meget man egentlig nød at læse 50 Shades of Grey eller Twilight. Måske er der af samme grund enkelte bøger, der ryger bagerst på reolen, eller måske køber man dem som ebog, så det er lidt lettere at sidde med dem uden at tiltrække skeptiske blikke fra omgivelserne. Biblioteket er også en mulighed, hvis man vil mindske de fysiske spor mest muligt.

Jeg har selv forsvaret min kærlighed til Twilight i en uendelighed, indtil jeg til sidst blev så træt af, at få min positive læseoplevelse ødelagt af andres negative holdning, at jeg skjulte det. Jeg dækkede faktisk over, at jeg var head-over-heels for den serie, fordi dem jeg talte med, fik det til at lyde som om, det gjorde mig til en dårlig læser. Det stoppede først, da jeg indså at, ja, jeg har ret til at elske, de bøger jeg elsker uden indblanding udefra – og det har alle andre absolut også. Det gør ingen til hverken dårligere eller bedre læsere.

Hvis jeg har lyst til at fylde mine hylder og mit læseliv med young adult paranormal romance, så har jeg tænkt mig at gøre det. For jeg synes, der er noget lidt lækkert over det overnaturlige blandet med umulig kærlighed, og det behøver jeg ikke skjule eller forsvare. Ligeså lidt som alle andre behøver forsvare at tage ind og se ”Transformers 4”, hvis det er det, de vil.

Når jeg møder en person, der elsker en bog, jeg måske ser lidt skævt til, så er jeg mest af alt glad på deres vegne – og lidt jaloux. For deres kærlighed til den bog er en lille bid glæde i deres liv, som jeg ikke har i mit, og er det egentlig ikke fantastisk for dem?

Noget af det bedste i verden er en god, underholdende, opslugende læseoplevelse, og så kan det da være lige meget, hvor den kommer fra.

Kirstine Sø Dieckmann er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på redbubble.com/people/curz.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address