De bedste kærlighedshistorier i 2016

Hvad skal du læse i 2016? Hvilke fiktive mænd skal du date, og hvilke kærlighedserklæringer skal du sukke over? Allerede nu kan vi løfte sløret for fem fantastiske kærlighedsromaner, som du afgjort skal have på din læseliste. Vi udgiver nemlig kærlighedshistorier, som vil få dig til at grine, græde og sukke. Bøger som du kan forelske dig i.

Mig uden dig af Kelly Rimmer

migudendig

Her er en ægte kærlighedsroman om både det smukke og det svære i livet til alle, der elsker Jojo Moyes, Dave Nicholls og Nicholas Sparks.

Mig uden dig handler om Callum, som arbejder i Sydney og tager hver dag færgen fra storbyen og hjem. En dag falder han i snak med Lilah, en engageret jurist og miljøforkæmper, og det udvikler sig hurtigt til en stormfuld forelskelse. Ingen af dem tror på kærlighed ved første blik, og Lilah forsøger at kæmpe imod, men giver til sidst efter. Alt ser lyst ud, men en dag kan Lilah ikke længere ignorere de små sygdomstegn, hun har frygtet og holdt hemmelige for Callum.

Bogen udkommer d. 5. februar.


Som stjernerne står af Cora Carmack

Skærmbillede 2015-12-27 kl. 10.09.15

Cora Cormack er en hot, amerikansk forfatter, og hendes bøger er strøget til tops på både USA Todays og New York Times’ bestsellerliste.

Som stjernerne står handler om 22-årige Bliss Edwards, der snart er færdig på college og stadig er jomfru, hvilket hun er frustreret over. Derfor beslutter hun sig for at få det overstået med et one-night-stand, men hun får kolde fødder i sidste øjeblik. Det er en vidunderligt sjov og romantisk fortælling om at turde give slip og miste kontrollen et øjeblik for endelig at møde kærligheden.

Bogen udkommer d. 1. marts.


Fornuft og følelse af Jane Austen

fornuft og følelse

Jane Austen er forfatteren for dig, der drømmer om ægte romantik, galante bejlere og sigende blikke. Jane Austen skrev med humor, og hendes kærlighedsfortællinger udspiller sig i 1800-tallets England.

Fornuft og følelse er Jane Austens debutroman fra 1811 og er en af verdenslitteraturens største kærlighedsromaner. Bogen handler om søstrene Elinor og Marianne, der håndterer forelskelse og svigt på hver deres måde i 1800-tallets England.

Bogen er nyoversat af Vibeke Houstrup og udkommer i en smuk hardbackudgave, der matcher til Stolthed og fordom af samme forfatter. Fornuft og følelse udkommer d. 1. marts.


Forbandede kærlighed af Colleen Hoover

colleen_hoover

Du kan allerede nu begynde at tælle ned til d. 29. april, hvor Forbandede kærlighed af Colleen Hoover udkommer. Det er Colleen Hoovers første bog på dansk, men den amerikanske forfatter har allerede gået sin sejrsgang over hele verden. I 2015 blev Colleen Hoover vinderen af læsenetværket Goodreads årlige bogpris. Over 3 millioner læsere stemte om årets bøger, og Colleen Hoover vandt for den bedste kærlighedsroman.

I Forbandede kærlighed møder Tate den hemmelighedsfulde pilot Miles. Det er langt fra kærlighed ved første blik. Det eneste, de to har til fælles, er en gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning: Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er, om Tate kan overholde de to regler, Miles har opstillet som eneste betingelse for deres forhold: Spørg aldrig ind til fortiden og forvent ikke en fremtid. De tror, de kan håndtere det, men de indser begge hurtigt, at de leger med ilden.

Forbandede kærlighed udkommer d. 29. april.


Beskyttet af dig af Maya Banks

beskyttetafdig

I 2016 vender Maya Banks tilbage med fortsættelsen på læsersuccesseen Pas på mig. Beskyttet af dig er en romantisk thriller fuld af forførelse og begær og er anden bog i Slow Burn-serien. Den handler om kvinden Arial, der siden hun har været barn har levet efter reglerne: Fortæl ingenting. Vis ingenting.

Men da Arial står ansigt til ansigt med en overfaldsmand, som er opsat på at tage mere end blot hendes liv, har hun intet andet valg end at tage de telepatiske kræfter i brug, som hun har skjult for omverdenen siden barndommen.

Beskyttet af dig udkommer d. 25. maj.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address