Bryllupsnatten af Sophie Kinsella

Grundstrukturen i en kærlighedshistorie er meget basal, og ingen forfatter kan forventes at opfinde den dybe tallerken, når de skriver endnu en sød fortælling om en kvinde og en mand, der skal mødes i et hav af udfordringer. Jeg har læst kærlighedshistorier i mange år nu, og jeg kan tydeligt mærke netop denne flade udvikling, som desværre ikke alle forfattere formår at arbejde omkring. Derfor er jeg ret kræsen, når jeg begynder på endnu en chick-lit roman. Ikke fordi jeg forventer at opdage noget nyt, men i stedet fordi jeg forventer, at forfatteren formår at wow’e mig indenfor for de rammer, der er sat og har været sat i mange mange år. 

Sophie Kinsella gør det igen

Bryllupsnatten Sophie Kinsella LovebooksJeg har læst næsten alt, hvad Sophie Kinsella har skrevet, og den seneste bog Shopaholic stiler mod stjernene var endnu et stort hit for mit vedkommende. Både på grund af gensynet med Becky, men også på grund af Kinsellas evne til at drage mig ind i hendes ord. Bryllupsnatten var mit næste Kinsella-projekt, og jeg må indrømme, at selvom jeg stort set har nydt alt, hvad Kinsella har skrevet, så troede jeg ikke, at Bryllupsnatten ville være noget for mig. Men da jeg fik muligheden for at læse bogen, begav jeg mig alligevel ud på en ny Kinsella-oplevelse. Og det eneste jeg fortryder nu, er at jeg ikke læste Bryllupsnatten noget før. Sikke en sød historie! 

Bryllupsnatten tager os med på en græsk ø, hvor der mange år forinden opstod en ungdomsforelskelse fyldt med passion og lidenskab. Lottie og Fliss er søstre, og Fliss, der er den ældste, har altid passet godt på sin lillesøster, da deres mor ikke har formået at gøre sit arbejde. Denne moderlighed følger Fliss i voksenlivet, og da Lottie pga. et forlist forhold pludselig drager tilbage til Grækenland og ungdomsforelskelsen, føler Fliss, at det er hendes opgave at få styr på alle de løse ender og overbevise Lottie om, hvad der er bedst. Det bliver en rejse fyldt med overraskelser, forhindringer og pludselige rejsepartnere, og både Lottie og Fliss ender med at tage deres syn på livet op til overvejelse.. 

At læse historien er som at tage et pusterum i hverdagen – for mig var det som et helle, hvor jeg kunne lukke alt andet ude og blot koncentere mig om Lotties og Fliss’ historie. Jeg nød Lottie’s skøre tankegang, der til tider mindede mig om Becky Bloomwoods naive sind, og jeg elskede Fliss’ umådeligt store søsterkærlighed, der får hende til at smide alt og rejse efter Lottie. De to søstres indbyrdes bånd er med til at give Bryllupsnatten et præg af et bredt kærlighedsaspekt – mere end blot den traditionelle kærlighed mellem hovedpersonerne. 

Skulle jeg give Bryllupsnatten stjerner, ville det være fyldt skala. Den er sød og sjov, præcis som en perfekt chick-lit bog skal være. Jeg nød hver side og bevægede mig gennem et bredt følelsesregister – præcis som jeg mener man skal, når man læser en rigtig kærlighedshistorie. 

Nena Funk Skov er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Nenaskov.



2 svar til “Bryllupsnatten af Sophie Kinsella”

  1. […] er helt sikkert en bog jeg vil anbefale alle, der er til den søde kærlighed. (Læs min anmeldelse her). ‘Oprører’ gik jeg i gang med, fordi jeg har modtaget tredje bind til anmeldelse fra […]

  2. […] Bryllupsnatten af Sophie Kinsella […]

Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address