Bridget Jones snubler og brager ind i ens liv

relaxing-gizblogdk-14apr2016-01

Vi kender alle til historien om Bridget Jones og hendes kaotiske kærlighedsliv, pinlige familie og hendes utroligt klodsede personlighed, men hvor befinder hun sig mange år efter? Det kan man læse om i Bridget Jones: Vild med ham. Er hun stadig lige så klodset og uheldig? Er hendes familie stadig tåkrummende pinlig? Er hendes kærlighedsliv stadig lige så rodet?!

Jeg har læst de to første bøger i serien om Bridget og set filmene, så selvfølgelig skulle jeg da også læse denne! Sådan er det bare. Og jeg fortryder det ikke. Synes den matcher skrivestilen på de to første ret godt, så … Mine forventninger til den blev i hvert fald indfriet.

relaxing-gizblogdk-14apr2016-02

Bridget er blevet over 50 og blev gift med Mark Darcy. Fik to børn med ham, men døde Mark og efterlod sig en familie i dyb sorg. Bridget lukkede sig inde i sig selv og havde svært ved at finde en balance i hverdagen for at holde hovedet over vande. Hun kæmper for at være en god mor for sine børn, selvom hendes liv er i ruiner.

Efter nogle år får Bridgets venner dog overtalt hende til at prøve datinglivet igen. Hun finder en ung fyr i 20’erne og har vild sex men er stadig bundforvirret og kikset. Fyren synes dog, det er charmerende og bliver ved med at ses med hende. Mark spøger dog stadig i baghovedet på Bridget, og en hvid slørugle dukker pludseligt op og begynder at overvåge hendes familie fra haven. Denne ugle har en vigtig rolle, og det går op for en i slutningen af bogen.

Der er rigtig mange bump på vejen,  og Bridgets liv går slet ikke som hun havde håbet. Men tingene lysner langsomt op.

Da uglen pludselig dukker op i haven igen, bliver den ikke siddende. Den spreder i stedet sine vinger og flyver væk. Den har gjort det den kom for – set at dens (Marks) familie er kommet videre og ikke længere sørger over dens (hans) død. Uglen er jeg ret sikker på er Mark der er vendt tilbage i ugle-skikkelse for at være sikker på, at hans familie kommer godt igennem deres tab af ham. Og nu hvor de er på rette vej, så har han ikke længere en grund til at holde øje med dem. Nu kan han komme videre.

Jeg synes faktisk, at denne sidste bog er god. Bridget gør mange pinlige ting – men sådan er hun jo! Så jeg blev ikke skuffet.

NB!
Der kommer faktisk endnu en film med Bridget og den skulle gerne komme i biografen en gang til September i år. Den hedder ”Bridget Jones’ Baby”. Den er ikke lavet på baggrund af denne, men følger hende derimod 10-15 år tidligere hvor hun får sig et barn. Men hvem er nu faderen? Uha Bridget. Du har gjort det igen. Jeg er ret sikker på at jeg selv skal se den når den kommer. Den ser pænt underholdende ud. Se videoen her:

Anne-Mette Højbjerg er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig på sin egen blog Giz-blog.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address