Boganmeldelse: Som sendt fra himlen af Cora Carmack

9788711562918___0___9788711562918.jpg___17224b76-91fe-40d2-b89e-5468b8ba4f1e_1

Jeg var ret vild med Som stjernerne står, men utroligt nok er jeg endnu mere vild med Som sendt fra himlen. Hvilket er lidt overraskende, for jeg synes ofte, det er den første bog i en serie der er den bedste, men ikke i det her tilfælde. I hvert fald ikke for mig.

Selvom historien om Garrick og Bliss var vildt sød at følge, så var der et eller andet over Cade og Max i den her bog, der fangede mig med det samme – faktisk allerede da jeg læste det kapitel, der fulgte med bagerst i Som stjernerne står. Måske er det, det faktum at hele historien starter med et falsk forhold. For da Max pludselig får et opkald fra sine forældre, med nyheden om de er 5 minutter fra den café, hvor hun befinder sig med sin kæreste, så får hun travlt. Den kæreste hun faktisk har ville nemlig aldrig være god nok til hendes forældre, så Max finder på en plan. Og hvilken plan er bedre end at spørge en tilfældig, pæn, anstændig fyr om at lade som om, han er din kæreste? Ingen. I hvert fald ikke for mig, for jeg elsker den slags forviklinger.

Cade accepterer udfordringen, men pludselig udvikler det sig til ikke blot at være 5 minutters skuespil på en café, men til også at inkludere thanksgiving middag dagen efter – og er det i sidste ende skuespil, eller smelter fiktion og virkelighed sammen, som deres følelser for hinanden vokser? Selvom deres forhold bare er et skalkeskjul, så er der følelser mellem dem, det bliver sværere og sværere at se bort fra. Indimellem finder man et menneske, man bare passer med. De giver en følelsen af at falde på plads i verden, som om man har ledt efter et eller andet og pludselig står det foran dig. Det er en fantastisk og skræmmende følelse.

Jeg elskede det. Jeg elskede Cade som den søde, anstændige fyr, der alligevel gemmer på meget mere end man tror, og jeg elskede Max, som den lidt vilde, fyrige rebel, der virker selvsikker, men i sidste ende gemmer på en smerte, det er svært for hende at komme over. Deres forhold er ikke simpelt, og de bærer hver især på minder og tvivl, der kan vise sig at være mere end deres forhold kan klare. Men det er også tydeligt, at de er fantastiske sammen – og at de muligvis er præcis, hvad den anden har brug for, selvom de på overfladen er så forskellige, som man kan være. Jeg elskede deres spydige kommentarer, deres angst for at give efter for følelserne og være i et andet menneskes vold, og jeg elskede hvor gode man kunne fornemme de var sammen, hvor meget de gav hinanden – selv efter bare at have kendt hinanden i 5 minutter.

Jeg så også mig selv i Max. Ikke at vi har særlig meget til fælles, men der var en enkelt ting, jeg virkelig kunne relatere til. For hvor Cade frygter at blive forladt, så frygter Max det modsatte; hun frygter en dag at vågne op og have lyst til at forlade den hun er med. Begge er angstprovokerende scenarier, men det var forfriskende at møde en kvinde, der ikke på samme måde var bange for at blive forladt.

Det er en roman om kærlighed, der ikke kan fornægtes, om et tilfældigt møde, der kan ændre alting, og om at turde være sig selv – og elske igen. Og så er den forbandet sexet. Helt absolut en af de bedste bøger fra LOVEBOOKS, jeg har læst. Da jeg begyndte på den havde jeg egentlig slet ikke tid til at læse så meget, men den var så fangende at jeg blev ved med at finde små, frie øjeblikke, hvor jeg kunne læse lidt i smug. Den mindede mig også lidt om Lola og naboens søn – i en meget mere sexet udgave. Fuldstændig fantastisk.

 Kirstine Sø Dieckmann er gæsteblogger på LOVEBOOKS, og blogger til daglig påthoughtsinpurplue.wordpress.com.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address