AUDREYS VERDEN – mere end den første kærlighed

kinsella_

Vi elsker alle en god kærlighedsroman, og alle Kinsella-fans ved, at Sophie Kinsella er en mester i at skabe de sødeste og sjoveste kærlighedsscener, der kildrer helt ude i tåspidserne. Men Sophie Kinsellas romaner er ikke kun humoristiske kærlighedshistorier – de har også altid noget vigtigt at fortælle.

For nylig havde jeg fornøjelsen af at læse Audreys verden, som er Sophie Kinsellas første ungdomsroman. Og Audreys verden handler om meget mere end en pige, der bliver forelsket. Ja, Audrey oplever den første kærlighed i bogen, men hvis jeg skulle beskrive, hvad Audreys verden handler om, ville jeg ikke, på nogen måde, være startet der. Audreys verden er meget mere end en bog om den første forelskelse.

Audrey lider af en invaliderende angst. Hun kan ikke udholde tanken om at gå ned af gaden, hun bærer altid solbriller, så hun ikke skal kigge folk i øjnene og har ikke kontakt til andre end sin familie (og psykolog). Audreys verden handler om, hvordan hun og hendes familie kommer videre, arbejder på deres problemer, og de sejre og sorger det bærer med sig – og her er der ikke kun tale om Audrey. Det lyder måske meget tungt, og det er det på sin vis også, men Kinsella formår at spinne dette tunge emne til noget let.

Audreys verden er fyldt med humor, laugh-out-loud øjeblikke og sødme, som kun Kinsella kan gøre det. Og ja, en lille forelskelse hjælper sødmen godt på vej, men den er bare en lille del af bogen og en lille del af Audreys verden.

Nina Sanderhoff Hansen er gæsteblogger på LOVEBOOKS.



Skriv et svar

YOU MAY LIKE
Follow

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.

Email address